København

Københavns lokalafdeling har kontor i studenterhuset beliggende ved Panum (Nørre Allé 6). Kontoret er åbent for alle undergrupperne og alle medlemmer, som har mulighed for at afholde møder på kontoret. På kontoret er der kontorartikler (papir, kuverter mv.), computer, printere og porto til rådighed for de forskellige undergrupper.

Lokalbestyrelsen i København

Lokalbestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, som finder sted sidst i november. Hovedopgaven for gruppen er at holde lokalafdelingen kørende. I lokalbestyrelsen lægger vi vægt på at have en god kontakt til alle lokalafdelingens undergrupper. Herudover samarbejder vi med landets andre lokalafdelinger, så vi altid ved, hvad der rører sig i IMCC. Ud over den daglige drift af lokalafdelingen arbejder vi især på at lave PR for IMCC København, så vi kan sikre nye og friske medlemmer til alle undergrupper samt udvikle vores nuværende medlemmers kompetencer. Dette gør vi ved at arrangere spændende workshops og foredrag for medlemmerne i IMCC København.

IMCCs lokalbestyrelse afholder månedsmøderne, der afholdes sidste torsdag i måneden. Til månedsmøderne kommer repræsentanter fra de forskellige undergrupper, så her har grupperne mulighed for at blive opdateret på hinandens arbejde samt mulighed for at få inspiration og hjælp til at udvikle sin egen gruppe. Månedsmødet afsluttes altid med fællesspisning og hygge. Lokalbestyrelsen står også for at arrangere årets sjoveste fester, nemlig IMCC julefrokost og forårsfest.

Hvem er vi i gruppen

Lokalbestyrelsen ordner langt de fleste ting i fællesskab. Vi holder møde en gang om måneden, hvor næste måneds aktiviteter og nye idéer planlægges.Mødet afsluttes med mad og hygge. Skulle du sidde derude og gerne vil være med i lokalbestyrelsen er der masser af arbejde at tage sig til og man keder sig aldrig. Skriv en mail for at høre mere.

Du er også velkommen til at komme med idéer, som lokalbestyrelsen kan arbejde videre på. Så kig forbi et månedsmøde, hvis du har lyst til at vide mere om IMCC eller kontakt os pr. mail kbh@imcc.dk

I København består lokalbestyrelsesgruppen for 2011 af

Formand: Sigrid Breinholt Sørensen, stud.med, 7. semester

Økonomiansvarlig: Christian Møller, stud.med, 5. semester

PR-ansvarlig: Jacob Vestergaard, stud.med, semesterfri

IT-ansvarlig: Chenxi Huang, stud.med, 10. semester (Se Chenxis kandidatur her)

Bæredygtighedsansvarlig: Mila Marie Broby Johansen, stud.med, 7. semester

Socialansvarlig: Frederik Martiny, stud.med, 3. semester

Menige medlemmer:

Mie Jonnson, stud.med., 11. semester

Benjamin Ebeling, stud.med, 7. semester

Jesper Erichsen, stud. med, 4. semester

Robin Lohse, stud. med., 7. semester

Mathias Kølvraa, stud.med.

Simon Mogensen, stud.med, 8. semester

Lokalsekretær

Hvis du har brug for hjælp til nogle af de praktiske opgaver i din gruppe, mangler der papir eller andet på kontoret eller har spørgsmål angående din lokale IMCC, undergrupperne og arrangementer, er det lokalsekretæren i København, du skal henvende dig til.

Helle B. Krogh sekretaer-kbh@imcc.dk

Træffetid: Der er kontortid onsdage kl. 15.00-18.00 i Studenterhuset lokale 1.0.13 – så kig forbi hvis du har spørgsmål, kommentarer eller lignende.

Nøgler

Mangler din undergruppe nøgle til kontoret, så kig forbi i kontortiden. Der lægges et depositum på 100 kr. for en nøgle.

Landssekretariat: IMCC | Panum Institutet 9.2.2 | Blegdamsvej 3 B | 2200 København N | Tlf. 61 60 47 35 | Email: imcc@imcc.dk