Vælg en side

Retningslinjer for fundraising

Fundraising er en vigtig del af mange aktivitetsgruppers arbejde. Det kan være meget frustrerende at søge fonde, men når det lykkes at få midler er det også en fed oplevelse og en stor sejr.

Har du brug for midler til dit projekt kan sekretariatet hjælpe med at finde fonde, give inspiration til vinkling af ansøgning og evt. rette den endelige ansøgning til.

For rådgivning til fundraising kontakt: Carsten Toft (bogholder@imcc.dk) eller sekretariatet (sek@imcc.dk).

Når fondsansøgningen er skrevet og skal sendes

Når fondsansøgningen sendes af sted, skal der sendes en kopi til Carsten Toft på sekretariatet (se procedurer herunder for ansøgninger over 20.000 kr.). Således danner organisationen sig et overblik over, hvem der har søgt hvilke fonde, og ved hvem der skal have pengene, når de bliver sat ind på IMCC’s konto.

Når fondsmidler er modtaget

Når fondsmidlerne er modtaget sendes en kopi af bekræftelsen til IMCC’s bogholder (bogholder@imcc.dk). Modtages midler fra offentlige organisationer indsendes kopi af kontrakt.

Ansøgninger over 20.000 kr.

Fondsansøgninger på over 20.000 kr. skal godkendes af sekretariatet. Dette sker ved at man sender en mail til Carsten med kopi af ansøgningen, der så videreformidler denne til bestyrelsen. Dette skal ske FØR ansøgningen sendes af sted til fonden. Det vil i praksis ikke være noget problem at få godkendt sin projektansøgning, men husk at det godt kan tage et par dage.

Ansøgninger til godkendelse

Ansøgninger over 20.000 kr. samt til nedenstående institutioner skal sendes til bestyrelse og sekretariatet og godkendes, for at sikre muligheden for at lave koordinerede ansøgninger, samt at kvaliteten af disse ansøgninger er i top.

Institutionerne til hvilke ansøgninger skal godkendes er:

Dekanerne og andre institutioner forbundet med universiteterne
DUF
CISU (tidl. projektrådgivningen)
Ministerier
Danida
FADL

Skabelon for fundraising budget

Skabelonen skal vedhæftes ansøgningen.

Fundraising budgetskabelon

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
Og hold dig opdateret.
ErrorHere