
TAG MED IMCC TIL FN’S KVINDEKOMMISSIONS ÅRLIGE KONFERENCE I NEW YORK
DU har muligheden for at repræsentere ikke bare IMCC men Danmark til UNWomen’s årlige konference, CSW66 (Commission on the Status of Women), i New York! Konferencen finder sted fra d. 14.-25. marts 2022!
CSW er en unik mulighed for at forstå, hvilke udfordringer der er på ligestillings-agendaen globalt. Deltagelse giver desuden et indblik i, hvordan diplomati fungerer på højt plan i FN-systemet.
Den danske delegation består traditionelt – udover folketingsmedlemmer og embedsmænd fra ministerierne – af en lang række civilsamfundsorganisationer (CSO’er), herunder Aidsfondet, Sex&Samfund, KVINFO og Kvinderådet. Derfor er konferencen også et forum for at styrke eksisterende eller oprette nye samarbejder. Blandt andet derfor er det også vigtigt, at du har et indgående kendskab til IMCC – gerne igennem deltagelse ved IMCC’s nationale arrangementer som Generalforsamlinger, Folkemødet eller internationale møder.
Du søger ved at sende en motiveret ansøgning på maks én A4-side til bestyrelse@imcc.dk senest d. 1. december kl. 23.59. Ansøgningen kan med fordel indeholde:
- Din motivation for at søge
- Dit kendskab til IMCC
- Eventuel relevant erfaring uden for IMCC
- Dine planer for at forankre konferencen i foreningen
- Angivelse af, om du kan deltage i formødet
Ved spørgsmål om konferencen er du velkommen til at kontakte Ansvarlig for Internationale Relationer Emma Jeppesen på international@imcc.dk
Læs her lidt om mødet:
Kontakt international@imcc.dk for nærmere information.