Vælg en side

AUGUST MEETING

August Meeting 2021 i Panama

[ANSØGNINGSFRIST D. 18. april 2021 KL. 23.59]

Til august samles ildsjæle fra hele verden til generalforsamling, erfaringsudveksling og sociale arrangementer. Vil du med?

Vil du gerne mødes andre studerende, der beskæftiger sig med det samme, som du arbejder med til hverdag i din aktivitet? Eller vil du gerne have et større indblik i, hvordan man kan lave sundhedsfremmende arbejde på et globalt plan?

IMCC skal samle en delegation, der skal repræsentere Danmark på IFMSA’s næste generalforsamling i Panama fra d. 1. til d. 7. august 2021 (med pre-konference fra 28.-31. juli)

Delegationen skal bestå af nye såvel som erfarne – så intet skal stoppe dig fra at søge!

Dette er en unik mulighed for at udvide dine perspektiver, kompetencer og udvikle dig personligt. IMCC’ere kommer gang på gang topmotiverede tilbage med nye venskaber på tværs af kulturer. Sammen med andre IMCC’ere og IFMSA’ere har du mulighed for at lære en masse om global sundhed og få kompetencer inden for bl.a. ledelse, facilitering, økonomi, PR samt få indsigt i hvordan en stor international generalforsamling forløber. Læs mere om IFMSA GAs her

Praktiske oplysninger:

  • Hvor: Panama (Panama City)
  • Hvornår: 1. – 7. august 2021
  • Pre-GA: 28. – 31. juli 2021 (3-dages workshops forud for konferencen)
  • Pris: 3000 kr. (dækker deltagergebyr, fly, kost, logi og visum)
  • Mulighed for at mødet omlægges til onlinemøde såfremt fysisk møde ikke er muligt.

Hvem kan søge?

Alle IMCC’ere kan søge – nye som gamle og medicinstuderende som ikke-medicinstuderende. Vi forsøger at få en så blandet delegation som muligt til at repræsentere IMCC ude i verden.

Hvordan kommer jeg med?

Udfyld denne ansøgningsformular.

Deadline for ansøgning: søndag d. 18. april 2021 kl. 23.59.

Hvordan skriver jeg en god ansøgning? 

Jo mere målrettet og konkret ansøgningen er, jo større chance er der for at blive valgt. Tænk over hvordan du kan bidrage til din aktivitet, lokalbestyrelse eller IMCC. Læs mere her.

Mere info:

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kærlig hilsen

Din Landsbestyrelse

Delegerede til tidligere internationale møder kan ses her

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
Og hold dig opdateret.
ErrorHere