Vælg en side

Strategien 2020-2022

Som I måske har hørt, skal vi i år lave en ny strategi for år 2020-2022, der vil sætte rammerne for udviklingen af IMCC de næste 3 år.

Da alle jer – aktiviteter og frivillige – udgør IMCC, er det først og fremmest JER der bør udstikke hvilken retning IMCC skal bevæge sig i!

Hvad er en strategi?

En strategi er et udviklingsværktøj, der kan hjælpe en organisation med at blive endnu federe, sjovere og dygtigere. Strategien italesætter de ting, vi gerne vil forbedre og sætter de overordnede rammer for hvordan vi gør det til virkelighed. Ud fra strategien laver Landsbestyrelsen hvert år en handlingsplan, som mere detaljeret beskriver, hvordan Landsbestyrelsen konkret vil nå i mål med de punkter, der er beskrevet i strategien.

Eksempel

Mål: IMCC vil fremme sundhed i hele universet

Strategi: Vi vil starte en aktivitet på Mars

Handlingsplan: Vi vil fundraise penge til at leje en rumraket der kan flyve 20 frivillige til Mars i 2021
IMCCs mål er beskrevet i vores vision og mission som findes her.

Landsbestyrelsens handlingsplan for 2019 kan findes her: Handlingsplan

Hvordan får vi skrevet en strategi?

Som det fremgår af vores handlingsplan, har vi inddelt strategiprocessen i 3 faser:

Fase: Indsamling
Fase: Prioritering
Fase: Skrivning

I kan få et overblik over strategiprocessen her.

Jeres strategi

For at sikre os, at hele organisationen kan genkende sig selv i den nye strategi vil vi rigtig gerne høre fra jer alle sammen. Derer tre måder, hvorpå du kan bidrage til vores nye strategi:

Strategi-mailen

Du kan altid skrive dit input til strategi@imcc.dk mailen vil være åben for input helt ind til stormødet d. 11. maj 2019. Her kan du skrive alle de gode ideer du kommer i tanke om.

Strategi-spørgeskema

Alle LAL’er har modtaget et spørgeskema. Det er vores håb, at dette spørgeskema gennemgås i fællesskab i aktiviteten, således at vi får besvarelser fra så mange lokalafdelinger fra alle aktiviteter som muligt.

Strategi-aftner

Aalborg d. 23 april
Aarhus d. 30 aprilKøbenhavn og Roskilde d. 30 april
Odense d. 8 maj

Hvad er næste skridt?

Alle input til strategien tages op og prioriteres på stormødet. Stormødet foregår lørdag d. 11. maj i Odense. Skriv det i kalenderen og sig det videre til jeres IMCC-venner. I kan følge med på Facebook eventet her.

Når strategien engang er skrevet, skal den stemmes om. Dette foregår til generalforsamlingen på vores national weekend d. 18-20 oktober 2019.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
Og hold dig opdateret.
ErrorHere