Førstehjælp For Folkeskoler

8876941204_088f1a6954_z

 

Om os

Førstehjælp For Folkeskoler er en gruppe studerende, som underviser folkeskolens ældste klasser i førstehjælp og dette på en interessant og sjov måde. Vi går meget op i at gøre undervisningen vedkommende for eleverne gennem realistiske scenarier og ved at bruge så meget tid som muligt på praktiske øvelser.

 

Hvorfor førstehjælpsundervisning?

Formålet med projektet er at give folkeskoleelever bedre førstehjælpskundskaber gennem undervisning af folkeskolens 6. – 10. klasser i førstehjælp.

Det har siden 2005 været lovpligtigt for folkeskolerne at tilbyde deres elever førstehjælpsundervisning. Men mange steder bliver undervisningen ikke gennemført eller kun utilstrækkeligt grundet besparelser og lærernes manglende kvalifikationer til at udføre undervisningen.

Det er her, vi kan gøre en forskel ved at tilbyde gratis undervisning. En mindre gruppe (typisk tre) studerende tager ud til skolerne og underviser i tre til fire timer.

Vores styrker er, at:

  • Vi er unge og kan kommunikere med skoleeleverne på en mere direkte måde.
  • Vi leverer et friskt pust i skoleelevernes daglige skolegang.
  • Vores undervisere er kvalificerede, fordi vi sørger for at vores frivillige undervisere får en gedigen førstehjælpsuddannelse med certificering, og undervisning i kommunikation. Som resultat heraf er vi et team af engagerede og kompetente undervisere.

 

Vil du være med?

Få mere information her.