I IMCC søger vi lige nu en praktikant til organisationsudvikling, gerne med erfaring og/eller interesse indenfor frivilligt arbejde. Vi søger en der har lyst til at få ansvar og indflydelse, og blive en vigtig del af vores lille sekretariat. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med en høj grad af fleksibilitet og tæt sparring i dagligdagen.
Dine arbejdsopgaver (i samarbejde med vores organisationskonsulent)
- Understøtte vores syv lokalforeninger samt landsbestyrelsen.
- Udvikle og stå i spidsen for vores første landsdækkende frivillig-undersøgelse, der består af en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews. Vi skal bl.a. dykke ned i motivationen blandt vores frivillige.
- Udarbejde kommunikationsmateriale til sociale medier og hjemmeside.
- Hjælpe til med afholdelse af events som f.eks. paneldebatter samt træninger og vidensdelingsevents for de frivillige
- Støtte sekretariatet i øvrige arbejdsopgaver
Vi lægger vægt på at indrette et praktikforløb, der tilpasses dine egne interesser, forventninger og kompetencer.
Lidt om dig
- Du studerer på en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, og har mulighed for at arbejde på vores kontor i København
- Du har erfaring med kvalitative metoder og analyser, og synes det ville være spændende at prøve kræfter med bl.a. at interviewe en masse frivillige.
- Du er nærværende og relationel, og er klar på at indgå i et uformelt fællesskab
- Du har gerne erfaring med frivilligt arbejde, og/eller interesse for nationale og internationale projekter.
Det praktiske
Praktikforløbet er ulønnet og på 30-37 timer om ugen, alt efter dine studieforhold. Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 3. februar 2025 til 27. juni 2025 – eller efter nærmere aftale.
Da vi arbejder med frivillige, vil der være noget aften- og weekendarbejde, samt rejseaktivitet.
Ansøgning
Skynd dig at sende din ansøgning til os på organisation.imcc@gmail.com, men senest den 15. november kl. 12.00. Der afholdes samtaler tirsdag d. 19 november.
Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til organisationskonsulent Amanda på organisation.imcc@gmail.com.
Kort om IMCC
IMCC er et fællesskab af primært sundheds- og samfundsfaglige studerende som kæmper for lighed i sundhed. Det gør vi både nationalt via uddannelse, oplysning og debat samt internationalt via projektsamarbejder med medicinstuderende lige fra Rwanda til Nepal. IMCC har et lille sekretariat med medarbejdere i både København og Århus, der har forskellige opgaver i organisationen.
Vores hjemmeside er ved at blive opdateret! Hvis du vil læse mere om hvem du kommer til at arbejde sammen med, kan du finde vores organisationskonsulent Amanda på LinkedIn.