Vælg en side

Da coronanedlukningen sidste år medførte, at årgang F21 på SDU blev snydt for deres rustur, satte nogle k(l)oge-hoveder sig sammen. Det ville de ikke finde sig i, og derfor besluttede de sig for at tage sagen i egne hænder. De blev forgangsmændene for teamet bag #ruskilde22, da de arrangerede og afholdte #ruskilde21 for F21, hvilket blev en kæmpe succes.

Succesen skulle helt sikkert gentages, og nu samledes et team af 15 personer, der skulle arrangere #ruskilde22 for ikke bare én, ikke bare to, men hele fire medicin- og biomekanikårgange på SDU. Idéen var at skabe et større og bredere socialt såvel som fagligt fællesskab på tværs af årgangene.

Et større arrangement, kræver et større sted, og her egnede Ankersminde sig særligt godt. Tilfældig- og heldigvis havde IMCC et samarbejde med Ankersminde og nu kunne #ruskilde-teamet og IMCC indgå i ikke blot et samarbejde men i en symbiotisk sammenslutning, og ruskilde blev oprettet som underudvalg under IMCC.

#ruskilde22 blev i år afviklet fra den 22.-25. august, og der var omkring 200 deltagere. IMCC’s aktiviteter kom ud til medicinerfestivallen på førstedagen den 22/8 og afholdte et merch, hvor hver aktivitet opsatte en stand og den vej igennem fik mulighed for at promovere sig ved afvikling af konkurrencer, aktiviteter og anden underholdning for deltagerne. Vi håber og forventer, at dette vil bidrage til et udvidet fagligt fællesskab, samt at flere nyudklækkede medicinstuderende får stiftet bekendtskab med IMCC’s aktiviteter og forhåbentligt vil vise interesse i disse.

I løbet af festivalsdagene var der andre aktiviteter herunder blandt andet en turneringsdag, hvor deltagerne i hold, blandet på tværs af årgangene, og dystede i forskellige discipliner mod de andre hold. Deltagerne camperede i telte på græsplænen, og forplejningen var sikret idet en bager kom forbi om morgenen med nybagte boller og wienerbrød, mens forskellige foodtrucks sørgede for god aftensmad hver aften. Vi havde et brag af en fest i år og håber at kunne udvide arrangementet yderligere i 2023.

Der kan følges med på Instagram under navnet: ruskildee. Her kommer løbende opdateringer op om programmet, arrangementet, planlægningen og ikke mindst en masse billeder under og efter begivenheden.