Vælg en side

IMCC Odense er en forening for sundhedsinteresserede studerende der ønsker at udbrede viden om og evner inden for sundhed ved at lave en række kontinuerlige aktiviteter og projekter som fx førstehjælpskurser og seksualundervisning for folkeskoleelever, bamsehospital for de mindste og udvekslingsophold for bl.a. medicin og biomedicinstuderende.

I IMCC har man mulighed for at deltage i seminarer og undervisning inden for ledelse, formidling, konflikthåndtering, do no harm mv både på lokalt, nationalt og internationalt plan. 

I IMCC Odense sidder der lige nu 4 bestyrelsesmedlemmer klar til et spændende 2021, men de mangler en forperson – kunne det være dig? Forpersonen i lokalafdelingen står for

  • deltagelse i to-tre årlige seminarer med undervisning, ideudveksling og sparring med landsbestyrelsen for IMCC, lokalbestyrelser fra resten af landet samt ledere og medlemmer fra lokale og nationale aktiviteter.

  • indkalde til månedsmøder samt forestå ca. 1 møde a 1-2 timers varighed pr. måned med de andre bestyrelsesmedlemmer

  • i samarbejde med resten af lokalbestyrelsen stå for uddeling af midler til de lokale aktiviteter og afholdelse af sundhedsfremmende arrangementer i Odense.

Erfaring som man har mulighed for at få som forperson for IMCC Odense:

  • ledelseserfaring

  • fundraisingserfaring

  • erfaring med at drive en frivillig forening og dertilhørende aktiviteter

  • undervisningserfaring

I IMCC har man stor mulighed for at sætte sit eget præg på ens arbejdsopgaver og selv være med til at lave foredrag for medlemmerne, arrangere undervisning eller lignende.

Kontakt os på odense@imcc.dk hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker at søge om stillingen.

Tiltrædelse 1. januar eller snarest derefter.