Vælg en side

Efter en omhyggelig proces, har IMCC’s bestyrelse udvalgt 2 trygge repræsentanter til Tryghedsudvalget 2023-2025. Vi byder derfor Kristine og Frederikke hjerteligt velkommen som tryghedsrepræsentanter for IMCC!

Hvad er tryghedsudvalget?

Tryghedsudvalget er et lille udvalg i IMCC, der har til formål at sikre IMCC’s medlemmer en platform, hvor de henvende sig, i tilfælde af uhensigtsmæssige hændelser i IMCC-regi. Tryghedsudvalget har således til formål at skabe et trygt IMCC for alle vores medlemmer læs mere om udvalget her. 

Kristine Valeur, 29 år, Tryghedsrepræsentant

Hej, jeg hedder Kristine og er en del af IMCCs Tryghedsudvalg. Jeg har selv haft fornøjelsen af at være frivillig i IMCC gennem en hel studietid plus det løse, hvor jeg både i aktivitetsgrupper (i Bamsehospitalet & Sund Krop frem til 2019) og i landsbestyrelsen (frem til 2021) har fået indblik i hvor vigtigt, det er, at vi trives og har det godt i vores frivilligengagement. Derfor er jeg glad for at få muligheden for at bidrage til et godt frivilligmiljø i IMCC, idet vi i Tryghedsudvalget kan bistå nuværende frivillige med sparring om bl.a. frivilligtrivsel og konflikthåndtering. Vi er i Tryghedsudvalget til for jer, så tøv ikke med at skrive til os – intet er for stort eller småt til sparring i udvalgets lukkede rum. Vi har tavshedspligt.

Frederikke Bach, 27 år

Mit navn er Frederikke, og jeg er en del af IMCC’s Tryghedsudvalg. Jeg startede i IMCC i 2017, hvor jeg var frivillig i NorWHO og UAEM. Siden da har jeg været en del af Internationalt Udvalg, Politisk Udvalg og Landsbestyrelsen. 

Min tid i IMCC har givet mig så mange sjove oplevelser og meningsfulde udfordringer. Det håber jeg på at give videre ved at bidrage til at jeres tid i IMCC bliver så god som muligt. I frivillige varetager så mange opgaver af både faglig og social karakter, og fællesskabet er jo netop dét, som er med til at gøre IMCC fantastisk – derfor er det så vigtigt, at vi værner om det. 

Som frivillig kan man opleve stå i situationer, hvor man kan få brug for en livline. Jeg håber, at vi med Tryghedsudvalget kan sikre at der altid er et sikkerhedsnet under jer; en garanti for at man aldrig står alene med sine oplevelser eller dilemmaer. 

Vi står altid til rådighed for at hjælpe jer godt videre!