Vælg en side

På trods af at corona stadig ikke har sluppet sit tag på den internationale frivilligverden er vi glade for at kunne meddele, at August Meeting 2021 bliver et delvist fysisk møde i Panama/Ebeltoft. Danmark sender én delegeret (AIR Emma) til Panama, mens de resterende 6 i delegationen samles i Ebeltoft, hvor de vil se med på live-streaming af afstemninger, debatter og fremlæggelser af kandidaturer for næste års Team of Officials (den udvidede bestyrelse) i IFMSA. Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå med karantæne, tidsforskel og internetforbindelsen, men vi ser frem til mere og mere normalisering på den internationale scene.

Hvis du også gerne vil deltage i det internationale arbejde, debattere global sundhed med studerende fra 140 lande og deltage i lærerige sessions om sundhedsfremme så skal du holde øje med hjemmesiden i løbet af august, hvor vi åbner kaldet til FINO – det nordiske møde – 2021 i Oslo, og i løbet af det sene efterår åbner kaldet til March Meeting 2022 i Nordmakedonien.