Vælg en side

NY ANSØGNINGSFRIST D. 3. maj 2021 KL. 23.59

Til august samles ildsjæle fra hele verden til generalforsamling, erfaringsudveksling og sociale arrangementer. Vil du med?

Vil du gerne møde andre studerende, der beskæftiger sig med det samme, som du arbejder med til hverdag i din aktivitet? Eller vil du gerne have et større indblik i, hvordan man kan lave sundhedsfremmende arbejde på et globalt plan?

IMCC skal samle en delegation, der skal repræsentere Danmark på IFMSA’s næste generalforsamling i Istanbul fra d. 1. til d. 7. august 2022 (med pre-konference fra 28.-31. juli)

Delegationen skal bestå af nye såvel som erfarne – så intet skal stoppe dig fra at søge!

Dette er en unik mulighed for at udvide dine perspektiver, kompetencer og udvikle dig personligt. IMCC’ere kommer gang på gang topmotiverede tilbage med nye venskaber på tværs af kulturer. Sammen med andre IMCC’ere og IFMSA’ere har du mulighed for at lære en masse om global sundhed og få kompetencer inden for bl.a. ledelse, facilitering, økonomi, PR samt få indsigt i hvordan en stor international generalforsamling forløber. Læs mere om IFMSA GAs her.

Praktiske oplysninger:

  • Hvor: Istanbul (Tyrkiet)
  • Hvornår: 1. – 7. august 2022
  • Pre-GA: 28. – 31. juli 2022 (3-dages workshops forud for konferencen) (Vi håber at du også kan deltage i denne del)
  • Ny Pris: 2300-2700 kr. Alt efter hvor mange vi tager af sted (dækker deltagergebyr, fly, kost, logi og visum)

Hvem kan søge?

Alle IMCC’ere kan søge – nye som gamle og medicinstuderende som ikke-medicinstuderende. Vi forsøger at få en så blandet delegation som muligt til at repræsentere IMCC ude i verden.

Hvordan kommer jeg med?

Udfyld denne ansøgningsformular.

Deadline for ansøgning: søndag d. 3. maj 2022 kl. 23.59.

Hvordan skriver jeg en god ansøgning? 

Jo mere målrettet og konkret ansøgningen er, jo større chance er der for at blive valgt. Tænk over hvordan du kan bidrage til din aktivitet, lokalbestyrelse eller IMCC. Læs mere her.

Mere info:

  • Læs arrangørernes Invitation Package
  • Læs IMCC’s guide til IFMSA-møder her.
  • Se arrangementets IG-side og FB-side
  • Se IMCC’s tidligere delegerede ved internationale møder her
  • Online møde med Sohrab (Ansvarlig for internationale relationer) d. 1. Maj kl. 15, om hvordan man kan skrive en god ansøgning og komme af sted 🙂
    • https://ucph-ku.zoom.us/j/62366489711
    • Meeting ID: 623 6648 9711
  • Skriv til international@imcc.dk hvis du har spørgsmål!

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kærlig hilsen

Din Landsbestyrelse