Vælg en side

Ida Lang Andersens beretning fra GF2016

Ida Lang Andersen skriver …

Kære IMCC’ere

Tak for tilliden til min jetlag-ramte person.

Jeg glæder mig til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet. Min intention er at blive et arbejdsomt, involverende og synligt bestyrelsesmedlem. Det er vigtigt for mig mellem mails og møder at deltage i fodarbejdet. At være med. Det håber jeg, I vil komme til at mærke og værdsætte. Jeg glæder mig til at sidde med ved generalforsamlingen i Esbjerg, den dag IMCC Esbjergs lokalbestyrelse vælges. Håber på, at vores erfaringer fra Esbjerg kan hjælpe os i arbejdet med IMCC Næstved. Ser frem til at se IMCC deltage i paneldebatter på Folkemødet 2017 – se os være relevante og saglige i andres øjne.  Fortsat nyde vores top-bæredygtige interne undervisningskultur. Opfordre til et stærkere inter-aktivitets samarbejde, blandt andet opnå en større promiskuitet i de enkelte aktiviteter med den viden, de opnår gennem deres arbejde.  Og sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig til fortsat at begejstres og imponeres over jeres vid, engagement og kvalitetsprægede arbejde.

Endnu en gang tak for tilliden. Jeg vil ikke skuffe jer.