Vælg en side

2017 bestyrelsen sender brev fra GF2016_Chehri

 

Formand Sarah Chehri

Allerførst; tak for den mest fantastiske GF! Jeg troede faktisk ikke vi ville formå at toppe jubilæumsstemningen sidste år, men for sivlan, hvor endte jeg med ikke at få ret – heldigvis! Det beviser blot endnu engang, hvor vanvittig dedikeret en forening vi er, for vi har mildest talt de bedste medlemmer man kunne ønske sig. Af hjertet TAK til alle der gjorde en ellers efterårs-melankolsk oktoberweekend til nogle uforglemmelige dage!

GF beviste i den grad at IMCC er ikke noget man gør, det er noget man er. Vi har noget at være stolte af i IMCC, for vi.er.den.fedeste.forening.der.findes.

Den stolthed fortjener at komme udover foreningens grænser, så man ikke behøver at være IMCC’er for at kunne se det.

2017 bliver året, hvor vi ikke blot fortsætter vores kamp for hele verdens sundhed, men bliver “dem der kæmper for hele verdens sundhed”. Holdepunktet bliver at se helheden i foreningen, at se hvert vores bidrag som én enhed.

2017 skal nemlig være året, hvor vi i fællesskab hjælper hinanden med at bevare det høje energiniveau, uden at vi forhaster os og bruger det hele på ét skud. Med is i maven skal vi sørge for at få allokeret energien og rettet fokus ind mod vores fælles mål, så ildsjælene i os ikke brænder ud, men sammen brænder igennem.

Derfor skal driften i højere grad bevæge sig væk fra det frivillige og over til det lønnede. Hver enkelte IMCC’er skal føle at de dedikerer deres tid til dét de virkelig brænder for, og IMCC skal samtidigt danne rammerne for at sekretariatet befinder sig på en sjov, dynamisk og fremgangsrig arbejdsplads. Helt konkret skal der udarbejdes en handleplan specifikt for sekretariatet – i samarbejde med sekretariatet. Med afsæt i strategiens tre søjler; fællesskab, synlighed og kvalitet skal sekretariatets målsætninger pensles ud, for dermed at skabe et rådighedsrum for de frivillige. Dette vil indebære en nødvendig omstrukturering af landssekretariatet i København, for at få etablereret et velfungerende sekretariat i Aarhus.

Jeg lover jer at 2017 bliver endnu et vildt strategiår!