Vælg en side


90'erne
Sådan begyndte det hele…

IMCC blev stiftet den 1. oktober 1950 som De Lægevidenskabelige Studenterråds Internationale Fællesudvalg. Stifterne var studerende, som havde deltaget i en dissektionstur til Paris i sommeren, 1950.

Dissektionsturen til Paris blev afholdt, fordi efterkrigstidens generelle mangel på materialer gik ud over anatomiundervisningen på universiteterne. Så måtte man søge uden for landets grænser for at kunne opfylde behovet for undervisning til de medicinstuderende. Derfor søsatte de studerende selv et projekt, der kunne sende 30 studerende til Paris, så de kunne blive undervist hen over sommeren.

En bragende succes50'erne

Samtidigt havde efterkrigstidens medicinstuderende stor interesse i at skabe kontakter til andre medicinstuderende fra resten af verden – både fagligt og socialt. For at kunne imødekomme de studerendes behov, valgte man at stifte, De Lægevidenskabelige Studenterråds Internationale Fællesudvalg, som på engelsk blev til International Medical Cooperation Committee, IMCC.

Og det blev en succes.

”Da jeg afsluttede studiet i 1956, havde over halvdelen af en årgang medicinstuderende været på en eller anden form for faglig udveksling ved et andet europæisk universitet organiseret af IMCC,” fortæller IMCC’s første formand, Erik Holst.

Busser ned gennem Europa60'erne

Det blev hurtigt klart for stifterne af IMCC, at man ikke kunne nøjes med at være en flok studerende i Danmark, som søgte ud af landet. Hvis et samarbejde skulle sikres, måtte alle være med. Derfor fyldte man busser og kørte ned igennem Europa til de store universiteter for at grundlægge IFMSA, verdensorganisationen af lægestuderende, International Federation of Medical Students Association. Freden i Europa skulle opretholdes, og forståelse over grænserne var vejen – også for medicinstuderende.

I modsætning til datidens andre organisationer, adskilte IMCC og senere IFMSA sig ved at være absolut upolitisk. I stedet for at kaste sig ind i den verdenspolitiske situation beskæftigede foreningen sig kun med sundhed. På den måde sikrede foreningerne sig god vilje fra begge sider af Jerntæppet.00'erne
Til at begynde med var IMCC udelukkende beskæftiget med formidling af dissektionsture til udlandet og prækliniske ophold på danske hospitaler. Men efterhånden blev organisationen udvidet til også at formidle udveksling, udføre udviklingsarbejde i ulande og yde undervisning og oplysning i Danmark.

Siden 2008 er man gået væk fra kun at omfatte lægestuderende, og IMCC’s frivillige er i dag studerende fra mange forskellige videregående uddannelser, og spænder på tværs af mere end 80 forskellige studieretninger (tal fra medlemsdatabase, 2018). Vores logo er opdateret, og indbefatter vores slogan som indrammer IMCC’s kerne: At arbejde med hele verdens sundhed.

Jubilæumsskrift

I anledning af 65 års jubilæet for IMCC blev der udgivet et jubilæumsskrift, der udover den generelle historie også indeholder fortællinger om de mange aktivitetsgruppers udvikling. Bogen kan downloades her: IMCC 1950 – 2015