Vælg en side

Bliv Frivillig

A-75142689-1

Dine muligheder

Som medlem i IMCC får du muligheden for at gøre en forskel for dig selv og andre – ved at hjælpe med at forbedre sundhed og levevilkår der, hvor der er brug for det, samt debattere, undervise i og oplyse om sundhed igennem bæredygtige sundhedsprojekter.

Hvad er IMCC?

IMCC er:
Et fællesskab af studerende, der arbejder frivilligt med sundhed – lokalt, nationalt og internationalt.

Vi:

  • Indgår i internationale partnerskaber og udvekslinger.
  • Oplyser og underviser om sundhed
  • Debatterer sundhed.

Oplev verden

IMCC er en stærk mulighed for at opleve verden og tage en aktiv del i udviklingen af verdens sundhed – imens du udvikler dig personligt og lærer en masse om f.eks. organisation, ledelse og projektstyring. Du kan bl.a. deltage i kurser og træninger udbudt af Trænergruppen, Civilsamfund i Udvikling (CISU), Projektrådgivningen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Globalt Fokus og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Sunde fællesskaber

IMCC består af engagerede studerende fra alle semestre, der interesserer sig for rejser, kultur, international politik, seksuel og reproduktiv sundhed, indvandring, sundhed for verdens fattige, kommunikation, fest, farver og alt muligt andet. Vi ser tværfaglighed som centralt for al vores arbejde – i fællesskab gør vi en forskel, og uanset studieretning, er der brug for dig!

Meld dig ind i IMCC ved at klikke her. Det koster kun 150 kr. pr. kalenderår; og med dette får du adgang til over 30 forskellige aktiviteter, og mulighed for at udvikle dig i fællesskab med tusindvis af andre studerende.

IMCC er landsdækkende, og vi har seks lokalafdelinger; København, Århus, Odense, Esbjerg, Aalborg og Roskilde.