Hej mit navn er Philip og jeg har været med i IMCC i snart 4 år. Jeg startede i aktiviteten Førstehjælp for Folkeskoler (FFF), som beskæftiger sig med præcis hvad det lyder til, hvor jeg nu sidder som lokal leder i København. Desuden har jeg været en del af Lokalbestyrelsen i København de sidste 1 ½ år.
Og hvorfor er jeg så med i IMCC?
Den sjove del kan ret godt opsummeres af min sommer i 2019:
Først var jeg samarit på Trelleborgs vikingefestival med FFF. Her brugte jeg mange gode dage med at hive splinter ud af vikingebørns fødder, forbinde turisters forstuvede ankler og rense krigernes sår, når de havde fået et sværd i panden. Hvor mange andre steder ser man lige det? Derudover, kan jeg fortælle jer, er der noget magisk ved at nyde et drikkehorn med mjød i bålets skær og se solen stå op over morgendisen på vikingeborgens gamle volde.
En uge derefter tog jeg afsted til Taiwan, som en del af IMCCs delegation til IFMSAs (International Federation of Medical Students Associations) general forsamling. Betalte derved kun 69,- for flybilletter tur retur, just saying, Her deltog jeg i workshops om ledelse og administration med studerende fra hele verden. Det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg på en enkelt dag kunne høre om udfordringerne ved at være frivillig i Irak (man har pludseligt ikke så meget at brokke sig over i Danmark), køre simulations træning med min bromance fra Belgien og prøve det Sibiriske lykkehjul om aftenen.
Efter jeg kom hjem, gik jeg med til Copenhagen Pride hvor IMCC har væres fast inventar de sidste mange år. Det var egentligt også ret sjovt.
Inden jeg kom med i FFF havde jeg aldrig lavet nogen form for frivilligt arbejde før og til at starte med var jeg også ret bange for at skulle tage nogen som helst form for ansvar, da jeg var bange for jeg ikke ville kunne gøre det godt nok. Jeg lærte dog efterhånden at man altid har nogen at støtte sig op af og alt hvad man engagerer sig i og giver af sig selv, kommer ti fold igen. Jeg har lært en masse undervurderede egenskaber inden for ledelse og kommunikation (Jeg lærte hvordan man ordentligt cc’er en mail!) som har været uvurderlige på mit nuværende arbejde på forskningsafdelingen på Bispebjerg Hospital og som jeg ikke er i tvivl om vil hjælpe mig mange år fremover.
IMCC har både givet mig fantastiske oplevelser, uvurderlige kompetencer og faktisk vigtigst af alt et socialt fællesskab, hvorigennem jeg har mødt nogle af mine bedste venner. Den slags man ved holder ved. Ses vi?
