Vælg en side

EuRegMe 2015

EuRegMe-Logo jpg

 

EuRegMe (European Regional Meeting) er en konference der, sammen med IFMSA’s generalforsamling, er en af de vigtigste begivenheder i IFMSA regi. Det afholdes årligt, for de europæiske National Member Organisations (NMO’s). EuRegMe følger en måned efter IFMSA’s March Meeting.

 

Målet med EuRegMe er at samle 300 medicinstuderende fra hele Europa, for at fremme fremtidige læger og andre sundhedsstuderendes interesse og forståelse for global sundhed, samt udveksle erfaringer landene imellem. Dette vil føre til et styrket samarbejde de studerende imellem og væbne dem med kompetencer til at bekæmpe fattigdom og ulighed i fremtiden.

 

I år bliver EuRegMe afholdt i Aalborg, og det sammenfalder med 65-års jubilæet for IFMSA. Datoen bliver d. 24-28 april. Dertil vil der være Pre-EuRegMe d. 20-24 april, og Post-EuRegMe 28 April til 2. Maj, i hhv. Aarhus og København, hvor der vil blive afholdt kompetencegivende workshops. Konferencen er arrangeret af en lille gruppe i IMCC Aalborgs lokalafdeling, i samarbejde med IFMSA’s Euroteam.

 

Konferencen

IFMSA har fastsat det overordnede tema, som  er “bæredygtig sundhed”, og FN’s sustainable development goals, global sundhed og FN’s post 2015-agenda og mottoet er: “Let’s work together!”. Mottoet dækker over at hovedidéen med konferencen er at inspirere og instruere unge sundhedsinteresserede studerende fra hele Europa, i hvad der rører på sig ift. global og bæredygtig sundhed, og hvordan man implementerer ændringer verdensomspændt i fremtiden.

 

For at opnå dette, vil konferencens indhold bestå af oplæg afholdt af interne og eksterne foredragsholdere, og faciliterede workshops og debatpaneler. Foredragene vil blive afholdt af prominente karakterer indenfor global og bæredygtig sundhed, og workshops og debatpaneler vil blive faciliteret af erfarne IFMSA’ere.

 

Samarbejdspartnere

Som nævnt arrangeres konferencen i samarbejde med IFMSA’s Euroteam, og en af vores største sponsorer er Aalborg Universitet. Derudover har vi opnået protektorat af H.K.H. Prinsgemalen.