IMCC sender 12 personer til IFMSA’s March Meeting 2014 i Tunesien, der foregår d. 3.-9. marts. Her på siden kan du læse om de udvalgte IMCC’ere og deres rolle i delegationen.
På mødet kommer omkring 900-1000 medicinstuderende fra hele verden – op til 100 forskellige lande. IMCC vil være tilstede på sessions inden for de fleste interesseområder, hvor vi vil møde studerende, der arbejder med de samme eller lignende områder. Dette skaber typisk stor inspiration til fornyelse af IMCCs aktiviteter, ideer til nye aktiviteter, samt giver deltagerne en masse motivation med hjem.
Officielt skal der på mødet arbejdes med at reformere IFMSA, så føderationen bl.a. kan blive økonomisk bæredygtig, få mere optimal ledelsesstruktur m.m. Derudover skal der diskuteres og stemmes om nogle politiske papirer herunder vedrørende adgang til sikker abort, partnerskabsprojekter, Trans-Pacific Partnerships (TPP) – handel og sundhed, etisk finansiering af IFMSA samt post2015-agendaen. Tilmed skal IFMSA’s bestyrelse (Executive Board) vælges ved dette møde, og IMCC’eren Benjamin Skov Kaas-Hansen er en af de 4 kandidater, der stiller op som præsident for IFMSA. Det bliver virkelig spændende at følge valget, da rigtig mange forskellige faktorer spiller ind for medlemsorganisationernes. Vi håber naturligvis på at Benjamin bliver valgt!
Du kan her downloade en “MM2014 pakke” – hvor i du får informationer om nogle udvalgte policy statements, de forskellige kandidaturer, hvor bl.a. IMCC’s Benjamin Skov Kaas-Hansen stiller op til præsidentvalget, og meget mere.
Her kan du downloade en IFMSA booklet, som giver et indførende indblik i IFMSA.
Her kan du læse lidt om IFMSA lingoen – så alle de mange forkortelser måske kan komme til at give mening. (Kommer snarest).
Delegerede til MM2014 i Tunesien
(Landsbestyrelsen | Delegationsleder | Ansvarlig for Internationale Relationer 2014)
Jeg læser medicin på 7. semester på Aarhus Universitet, og sidder i IMCC’s landsbestyrelse på posten Ansvarlig for Internationale Relationer. Jævnfør min post er jeg delegationsleder på de internationale møder, som IMCC sender delegerede til, herunder MM2014. Jeg er altså ansvarlig for, at IMCC’s deltagere har de bedste betingelser for at få så stort udbytte som muligt af mødet. Derfor har vi inden afrejse afholdt et forberedelsesmøde og dannet arbejdsgrupper, hvor de delegerede i arbejder med de officielle dokumenter, der skal til afstemning på mødet. Undervejs på mødet vil vi løbende afholde møder i delegationen, så alle delegerede har mulighed for at følge med og tage del i, alle de spændende ting, der foregår på det store møde.
På selve mødet er det min rolle at repræsentere IMCC officielt. Jeg vil sidde til de lange forhandlinger og afstemninger, der varer ud til midt på natten, hvor de store beslutninger skal tages. Det er min første gang som delegationsleder på et stort IFMSA-møde, hvorfor jeg glæder mig rigtig meget til at tage dette ansvar på mig, og ser det som en spændende udfordring. Beslutningerne bliver naturligvis taget af bestyrelsen undervejs, med inputs fra delegationen, – jeg er blot vores skønne røst.
Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål: international@imcc.dk
———————————————————————————————————————————————————
(Aarhus | Co-delegationsleder, Lansbestyrelsen 2013)
Jeg læser til dagligt medicin på 6. semester i Aarhus, og har i hele min studietid været engageret i IMCC – senest har jeg siddet i Landsbestyrelsen i 2013, og har derudover været udsendt som hhv. delegeret til AM’12 i Indien og delegationsleder til EuRegMe’13 i Italien.
Co-delegationsleder hedder min titel til denne GA, hvilket betyder at jeg skal fungere som Maries højre hånd, nogle gange den venstre og andre gange dem begge på én gang.
Marie danner fortrop med IFMSA-fanen, hvor jeg har i sinde at danne bagtrop med IMCC-fanen, dvs. sørge for at hele delegationen er engageret og får et rigt udbytte under mødet, men samtidigt er opmærksomme på at få det med hjem til resten af IMCC, som vi jo så fint skal repræsentere.
Derudover er vi så heldige at Aalborg stiller som værtsby for EuRegMe’15, og jeg vil sørge for at kampagnen allerede starter for fulde gardiner i Tunesien.
Skriv endelig, jeg svarer på (og ved næsten) alt!
chehri@imcc.dk
———————————————————————————————————————————————————
(Aarhus | Danzania, Lokalbestyrelse, Internationalt Udvalg)
Jeg er med i IMCC DanZania og sidder i Aarhus Lokalbestyrelse som ansvarlig for interne relationer. Derudover kommer jeg til at være en del af IMCC’s nye International Udvalg, når det bliver startet op. I Tunesien skal jeg repræsentere IMCC på SCOPH (Standing Committee on Public Health), hvor jeg håber at lære noget om global sundhed og internationale projekter. Jeg er sikker på, at der er masser af inspiration og erfaring at hente i IFMSA – både til arbejdet i DanZania og til IMCC generelt.
På MM2014 kommer jeg formentlig til at præsentere DanZania på Project Presentations eller Project Fair. Da det er mit allerførste internationale møde, er jeg virkelig spændt på, hvordan det bliver at springe på hovedet ind i IFMSA på den måde. Men det er en udfordring, jeg er glad for at have taget imod, og som uden tvivl vil give gode erfaringer og inputs. Forhåbentlig kan præsentationen også inspirere flere til at lave partnerskabsprojekter a la det DanZania har med TAMSA (Tanzanian Medical Students’ Association).
Jeg glæder mig til at komme afsted med den her seje danske delegation og til at blive inspireret af vores kolleger fra resten af verden!
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt mig endelig på fallesen.agnethe@gmail.com
———————————————————————————————————————————————————
Arushma Imran Parvaiz
(København | Research Exchange)
Jeg er aktiv medlem og PR-ansvarlig i IMCC Research Exchange, hvor jeg primært står for at sælge de forskningsophold, som de danske medicinstuderende kan søge hvert år. Til næste Research Exchange generalforsamling stiller jeg op til posten som NORE. Til MarchMeeting2014 vil jeg være repræsentant for IMCC Research Exchange til SCORE (Standing Committee on Research Exchange) sessions.
Jeg har endnu ikke deltaget i et internationalt møde, så jeg glæder mig utrolig meget til at være en del af den danske delegation og lære en masse!
Jeg håber på, at kunne tage med mig hjem, andre IFMSA landes håndtering af forskellige arbejdsopgaver i deres lokalafdelinger. Her vil jeg primært fokusere på hvordan man kan udføre bedre PR for de forskningsophold der søges og hvordan man bedst rekrutterer flere medlemmer til Research Exchange gruppen.
Udover at udveksle erfaringer omkring arbejdsopgaver, vil min hovedopgave være at blive en del af diskussionen af den nye SCORE database, som er under reformation.
Jeg håber på nogle spændende og lærerige SCORE sessions, hvor jeg kan suge en masse viden til mig, både omkring SCORE, men også hvordan internationale møder fungerer.
Jeg kan allerede nu mærke, at MM2014 bliver en stor og begivenhedsrig oplevelse for mig, og jeg glæder mig til udfordre og blive udfordret.
———————————————————————————————————————————————————
(København | UAEM)
Mit navn er Benjamin, jeg er 27 år og født og opvokset på Østerbro i København.
Jeg har været involveret i IMCC arbejde siden 2010. Jeg har efterhånden været en del at forskellige grupper heriblandt Exchange, Equip, Lokalbestyrelsen i København og på nuværende tidspunkt i Universities Allied for Essential Medicines (UAEM) gruppen. Jeg synes IMCC er en fantastisk organisation som giver plads til udfoldelse og muligheder for ændring. Det er også en af grundende til at jeg valgte at søge om at komme med til March Meeting 2014 i Tunesien. Jeg vil se hvor IMCCs arbejde kan føre hen. I forbindelse med MM14 afholder jeg i samarbejde med NMSA (Norge), SWIMSA (Schweitz) og Medsin-UK en 3-dages Pre-GA workshop i Acces To Medicines & Technologies. Jeg glæder mig til at uddanne medicinstuderende i resten af verden om de problemer vi globalt står overfor når det gælder adgangen til medicin. Jeg har i denne forbindelse været med til at udfærdige et Policy Statement som jeg håber vi får gennemført under MM14. Mere om dette når vi nærmer os 😉
Jeg har stor interesse i policy og advocacy når det gælder emner der vedrøre Global Health og ser frem til livlige diskussioner og oplæg vedrørende MM14s tema: “Health Beyond 2015: Get Envolved!”
Til dagligt læser jeg medicin ved Københavns Universitet hvor jeg netop har færdiggjort mit 10. semester. Jeg holder i øjeblikket et halvt års forskningsfri for at fordybe mig i forskning ved Copenhagen School of Global Health.
———————————————————————————————————————————————————
Louise Drejer Jensen
(Odense | Sexekspressen, Bamsehospitalet)
Jeg går på 4 semester på SDU – og elsker livet som medicinstuderende. Jeg er oprindeligt fra Århus og brugte derfor det 1 år af mit studie på dagligt at ”tage ud at se med DSB – Århus/Odense”, inden jeg besluttede at flytte permanent og bruge tiden på mere meningsfulde ting end transport. Efter at være flyttet til Odense er jeg gradvist ved at engagere mig mere og mere i iMCCs mange spændende projekter og undergrupper.
Som flokkens ”nye pige” håber jeg at kunne bidrage med til MM14 med nye input, friske øje og måske være hende der stiller spørgsmål, ved det de erfarne tager for givet…:) Jeg har derfor meldt mig både til Præ-GA og GA, for at få det hele med 🙂
Jeg ser frem til at blive inspireret af andre organisationers projekter, visioner og misioner – og håber at jeg kan tage nogle gode idéer med hjem til DK og arbejde videre på dem.
Mest af alt glæder jeg mig til at netværke, møde nye mennesker, og opleve andres kulturer og begrebsverdener. Jeg glæder mig til at erfaringsudveksle og diskutere synspunkter på vores fælles interesse og mission, om at udvikle og forbedre IFMSA og alle de gode ting organisationen rummer.
———————————————————————————————————————————————————
(Aarhus | NorWHO, Internationalt Udvalg)
Jeg startede min tid i IMCC i 2010, som en del af imcc-Masanga (der nu hører under MasangaDK). Ikke desto mindre vækkedes min interesse for global sundhed sig i dette regi. Derudover har jeg været ansvarlig for det faglig program under NorWHO 2013 og har i den forbindelse deltaget i WHOs årlige World Health Assembly i Geneva. Jeg er lige hjemvendt fra et halvt år i Sierra Leone (Masanga), hvor jeg arbejdede for bedre sundhed for kvinder og børn. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg præcist skal kaste mig over efter et halv år i en afrikansk bobbel, men der er ikke nogen tvivl om, at jeg ikke forlader hverken IMCC eller global sundhed, kvinder og børn.
Som jomfru, hvad gælder internationale møder, er mit mål med MM2014 at skabe kontakter, dele viden og udvikle kompetencer, alt sammen til gavn for mit fremtidige arbejde i imcc, hvorend jeg nu ender (for jeg ender et sted).
– Sidst men ikke mindst, så var det meeeget koldt at komme hjem fra troperne, så Tunesien – Get Dane and Boogie 🙂
———————————————————————————————————————————————————
(København | Research Exchange)
Jeg studerer medicin på 11. semester på Københavns Universitet. Jeg er lige blevet valgt ind som nationalformand for Research Exchange. Jeg overtager officielt posten i april 2014. Så lige nu fortsætter jeg som lokalformand for Research Exchange. På internationalt plan er jeg Rex Crossley Awards Coordinator Assistant i IFMSA.
Jeg har tidligere været på SubRegional Training (SRT) i Grækenland samt Training New Trainers (TNT) i Bulgarien. Så dette er første gang, at jeg skal være med til en GA, og jeg glæder mig rigtig meget! Jeg var med i Organizing Committee til AM11, men jeg kan forestille mig, at det er en helt anden oplevelse at være en del af delegationen.
Jeg glæder mig til at møde nye og gamle venner i IFMSA samt at få fornyet energien, så jeg kan udføre mit frivillige arbejde endnu bedre! Jeg glæder mig også til at deltage i præ-GA om Disaster Risk Management, en masse spændende sessions til GA, og ikke mindst, at mærke den samme passion og motivation drive 1000 medicinstuderende på ét og samme sted.
———————————————————————————————————————————————————
(København | Exchange)
Mit navn er Pernille Brunsgård og jeg er medicinstuderende fra Københavns Universitet. Jeg er netop påbegyndt min kandidat og starter med 8. semester. Siden jeg startede på medicinstudiet har jeg været involveret i IMCC Exchange, først som LEO og det sidste år som NEO. Derudover har jeg siddet i Københavns lokalbestyrelse det sidste år.
Jeg ser rigtig meget frem til MM2014 som en fantastisk mulighed for at forbedre samarbejdet mellem IMCC og IFMSA og gøre det mere synligt hvad IFMSA er for IMCC. Derudover håber jeg på, at få en masse kontakter verden over, som kan give ideer til nye, spændende projekter eller hjælpe til at forbedre allerede eksisterende projekter.
I forbindelse med Pre-GA skal jeg på International Public Health Leadership Training hvilket jeg er sikker på, vil give mig en masse redskaber jeg kan bruge i bl.a. IMCC. Under selve GA’en kommer jeg til primært at deltage i SCOPE-sessions og forhåbentlig forbedre Exchange-programmet.
———————————————————————————————————————————————————
(København | Lokalbestyrelse, Sexekspressen)
Jeg læser medicin på 5 semester på Københavns Universitet. Mit IMCC engagement er startet i Sexekspressen, hvor jeg nu er skoleansvarlig og en meget aktiv underviser. Siden januar har jeg desuden været i lokalbestyrelsen, hvor jeg sidder som socialansvarlig.
Det er mit første IFMSA møde, og jeg glæder mig overordentlig meget til at komme ned og opleve samarbejdet mellem medicinstuderende på tværs af så utroligt mange lande.
Min PreGA kommer til at omhandle Access to medicines and Technologies, hvor Benjamin fra vores delegation har været en del af planlægningen. Jeg ser virkelig frem til at blive sat ind i problemstillingerne dette emne omhandler og, hvem ved, måske i fremtiden blive en del af løsningen.
Til selve GA regner jeg med primært at deltage i SCORA sessions. Det er også her, jeg har været så heldig at få mulighed for, sammen med Sofie, at lave en training om undervisnings- og formidlingsteknik – det bliver vildt spændende! Derudover håber jeg nu også på at opleve de andre Standing Commitees, og lære så meget som overhovedet muligt af alle de dygtige ildsjæle der vandre rundt der nede.
———————————————————————————————————————————————————
Sofie Korsgaard Hecquet
(Aarhus | Lokalbestyrelse, Sexekspressen)
Jeg læser medicin i Aarhus på 6. Semester og MM14 bliver mit første internationale møde og hold op hvor jeg glæder mig.
Jeg skal først og fremmest ned og snuse til hele denne IFMSA-verden, som stadig er meget ny for mig, men jeg skal også ned og bruge den erfaring jeg har fået igennem 3 års arbejde hos IMCC. Jeg skal være en del af den standing comittee der hedder SCORA, hvor jeg håber på, dels at bidrage med erfaring fra Sexekspressen i Danmark, men også kunne tage en masse nye lege og gode ideer med hjem til mit videre arbejde i Sexekspressen.
Som nyt medlem af lokalbestyrelsen vil jeg forhåbentlig også kunne tage en masse gode ideer /inputs med hjem, til mit arbejde der, som kompetence og eventansvarlig.
Derudover håber jeg på at møde en masse spændende mennesker, som brænder ligeså meget for sundhedsfremmende arbejde som jeg selv.
Jeg vil glæde mig til alle de indputs, oplevelser og spændende udfordringer der vil dukke op i forbindelse med min deltagelse i MM14.