Vælg en side

Delegationsside – March Meeting 2015

Mød IMCC Delegationen som skal til MM15 i Tyirkiet

13 glade IMCCere skal den 26. februar til Tyrkiet hvor de mødtes med over 800 andre medicinstuderende fra hele verden. En bunke af mennesker samles for blandt andet at diskutere hvordan vi sammen kan bedre sundheden lokalt, nationalt og globalt.

 

149308_10151442531984122_259780285_n

Monica Lauridsen Kujabi (Delegationsleder, Landsbestyrelsen 2015 Ansvarlig for Internationale Relationer)

Jeg læser medicin på 9. semester på Aarhus Universitet, men tager i øjeblikket faget “Health systems in a Global Context” på KU. Jeg sidder i IMCC’s landsbestyrelse på posten Ansvarlig for Internationale Relationer og er derfor delegationsleder på de internationale møder IMCC deltager i. Jeg er altså ansvarlig for, at IMCC’s deltagere, og hermed hele IMCC, har de bedste betingelser for at få så stort udbytte som muligt af mødet.

På selve mødet er det min rolle at repræsentere IMCC officielt. Jeg vil sidde til de lange forhandlinger og afstemninger. Undervejs vil jeg sparre med bestyrelsen i Danmark og diskutere de spændende emner med delegationen.

Et af mine store mål som Ansvarlig for Internationale Relationer er, at få det internationale til at flyde mellem aktiviteter og medlemmer. Derfor vil jeg engagere IMCC’s delegation så meget som muligt, og hjælpe til at viden tages med hjem og forankres i IMCC. Jeg vil arbejde tæt med delegationen både før, under og efter, så de kan hjælpe med at realisere drømmen om et mere internationalt IMCC.

Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål: international@imcc.dk

 

Sarah Chehri (Co-delegationsleder, UAEM)

Jeg er 24 år og er netop hjemvendt fra et semester i Melbourne, for at starte 7. semester på KU efter tre dejlige år i Aarhus.
Jeg har været aktiv i IMCC siden jeg startede på medicin i august 2011, halvandet år efter sad jeg i IMCC’s Landsbestyrelse, og derefter kastede jeg mig primært ud i UAEM. Det sidste halve år har jeg arbejdet på at få UAEM Australia op at køre i Melbourne, som forhåbentligt får sig et boost her i Tyrkiet, når min gruppe atter ser mit glade ansigt (dog en del blegere end da de sidst så mig).

Jeg står for den pre-GA der hedder ”Trade & Health” som er et samarbejde mellem UAEM og gruppen Students4Health, hvor vi vil uddanne medicinstuderende i, hvilken konsekvenser det har for den globale sundhed, når verdens politiske ledere sidder og laver hemmelige handelsaftaler med hinanden og industrien.

Derudover skal jeg til dette møde også agere som Monicas højre hånd, og jeg glæder mig til at vise IFMSA, IMCC og delegationen hvor seje vi i IMCC – der er jo en grund til at vi gang på gang sender repræsentanter af sted på disse store internationale møder.

Har du spørgsmål eller en lækker opskrift på baba ganoush? Send dem til mig på imcc.chehri@gmail.com

 

unnamed

Arushma Imran Parvaiz (NORE i IMCC Research Exchange)

Jeg er en af Danmarks to NOREs af IMCC Research Exchange. Til March Meeting 2015 (MM2015) vil jeg være repræsentant for IMCC Research Exchange til SCORE (Standing Committee on Research Exchange) sessions, og også deltage i SCOPH sessioner (Standing Committee on Public Health).

MM2015 er mit tredje internationale møde. Jeg var med til March Meeting 2014 i Tunesien som NORE-elect (kommende NORE) og som NORE til August Meeting 2014, hvor jeg lærte en masse om IFMSA og dennes arbejde rundt omkring i verden. Jeg glæder mig endnu engang til at repræsentere Research Exchanges fra Danmarks side og er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at lære mindst ligeså meget til dette møde.

Udover at være NORE er jeg aktiv i UAEM og skal på MM2015 være med til præGA’en omhandlende Trade and Health. Sidst men ikke mindst vil jeg til MM2015 skrive en policy statement om piger og kvinders rettighed til uddannelse og sundhed. Jeg er under planlægningsprocessen af et projekt, som skal fremme pigers uddannelse i Pakistan. Jeg ønsker IFMSA’s støtte til dette formål, hvorfor jeg vil formulere et policy statement.

Jeg glæder mig til at møde gamle venner og stifte nye bekendtskaber til MM15, og jeg er sikker på, at jeg endnu engang vil kunne tage en masse redskaber med mig hjem, som kan hjælpe global sundhed en smule på vej.

 

unnamed

Stine Frost Hedegaard (Landsbestyrelsen)

Jeg hedde Stine, læser medicin på 11. semester i Aarhus. Jeg skal med til march meeting som repræsentant for bestyrelsen hvori jeg er menigt medlem samt som gammel Donaid’er.

Det er mit første internationale møde og jeg håber på at kunne få inspiration til hvordan vi i IMCC kan få et bedre udbytte af det internationale arbejde og ideer til evt implementering i den nye strategi.

Jeg skal på pre-GA i climate change and health hvor jeg glæder mig til at få en masse inspiration, muligvis til opstart af en ny IMCC gruppe. Danmark er jo fremgangsland på klimaområdet og jeg tror vi kan byde ind med meget. Jeg skal på GA repræsentere IMCC på SCOPH (Standing Committee on Public Health).

Jeg glæder mig til at lære en masse nyt, se hvordan processerne fungerer i IFMSA og møde en masse spændende mennesker.

 

unnamed

Torsten Vinding Merinder (NØA i Nordisk Præklinik, Lokalbestyrelsen Aarhus, Internationalt Udvalg)

Hej! Jeg er en del af delegationen til MM’2015 i Antalya, Tyrkiet – og til daglig læser jeg medicin på Aarhus Universitet, påbegyndende 4. semester her til foråret. Mit engagement i IMCC har fulgt mig lige fra første semester – og til GA MM’2015 deltager jeg som repræsentant for en del aktiviteter i IMCC, som det ses herover.

Dette er mit andet internationale møde med IFMSA – hvor mit første var i november sidste år, til FINO14. Jeg ser meget frem til at genopleve drivkraften, som er til stede når drøn-motiverede medicinstuderende mødes fra verden over for at diskutere og udveksle viden om global sundhed.

På General Assembly i Antalya deltager jeg som en del af SCOPE, hvor jeg særligt har fokus på at samarbejde med de nordiske delegationer omkring prækliniske ophold, samt at få tilgrundsliggende forståelse for Exchange-systemets mange styrker, og sparre med dettes repræsentanter.

Samtidig deltager jeg som en del af Aarhus Lokalbestyrelse IMCC – og det er min forventning at der vil være rig mulighed for at erfaringsudveksle om foreningsopbygning og kommunikation i national- og lokalmiljøet med aktive for NMO management.
Personligt er det min overbevisning, at man ved at forstå individuelle internationale problemstillinger og løsninger herpå, kan gøre tilgangen til medicin velfunderet vidensmæssigt, samt fleksibelt, på national basis – og således drage fordel af styrken af det vidtrækkende internationale netværk i IFMSA.

Derfor ser jeg i høj grad frem til dette møde, og de nye perspektiver på global sundhed og internationalt samarbejde, som jeg kan hjembringe herfra – mødet med tusindvis af ligesindede medicinstuderende fra alle verdens hjørner er garanteret at blive spændende!

I tilfælde af spørgsmål, smid mig en mail på adressen: torsten.merinder@gmail.com

 

unnamed

Emmeli Fredsgaard R. Mikkelsen (Pre-EuRegMe, Internationalt Udvalg, Lokalbestyrelsen Aarhus)

Jeg læser medicin i Aarhus, hvor jeg lige nu har forsknings år mellem 8. og 9. Semester. I IMCC er jeg aktuelt Pre-EuRegMe koordinator, ansvarlig for interne relationer i Aarhus lokalbestyrelse og førstehjælpsunderviser i FFF. Derudover tager jeg aktivt del i Internationalt Udvalg, hvilket for alvor gav mig interesse for at arbejde mere internationalt omkring global sundhed.

Inden selve mødet deltager jeg på en workshop omkring maternel sundhed og adgangen til sikker abort. Abort stigmatisering er på verdensplan hvert år skyld i mange tusinde kvinders død, og dette er derfor et meget relevant emne at tage fat på i IMCC. På selve mødet skal jeg være aktiv på SCORA-sessions, der er den standing committee, der arbejder med reproduktiv sundhed. Jeg ser frem til at blive smittet af andres engagement for at fremme den globale sundhed, og jeg håber på at vende hjem fuld af motivation med en masse nye idéer til mit videre arbejde i IMCC.

Det er også vigtigt at give gode idéer videre, og derfor søger jeg om at præsentere projektet First Aid For All, der i IMCC er kendt som Førstehjælp For Folkeskoler, for alle de andre medlemslande i IFMSA. Tilmed vil et af mine helt store fokuspunkter på mødet være at samle både gode og dårlige erfaringer til afholdelsen af Pre-EuRegMe i Aarhus.

MM i Tyrkiet bliver min første generalforsamling i IFMSA, og jeg glæder mig bare super meget til at blive udfordret til det yderste og til at møde en masse nye mennesker.

 

unnamed

Christine Hornshøj (Exchange Aarhus)

Mit navn er Christine, og jeg går på 8. semester i Aarhus. De sidste 4 år har jeg været med i IMCC, hvor jeg primært har engageret mig i Exchange. MM15 bliver mit tredje internationale møde som delegeret for IMCC. Derudover var jeg med til at arrangere FINO i Danmark i november 2013. Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage i SCOPE sessions i Tyrkiet og til at arbejde sammen med resten af delegationen om de øvrige opgaver i forbindelse med GA’en. IFMSAs internationale møder er en fantastisk inspirationskilde og der sker meget i IFMSA i disse år. Jeg ser frem til at se, hvor IFMSA er på vej hen.

På SCOPE sessions skal jeg arbejde en del med bylaws, så det bliver både nørdet og sjovt!

 

unnamed

Emil Durukan (Lokalbestyrelsen Aarhus, Pre-EuRegMe, Exchange)

Halløj! Jeg er medicinstuderende på 7. Semester ved Aarhus Universitet, og jeg glæder mig uhyre meget til at være med til dette års March Meeting.

Det var kærlighed ved første månedsmøde, da jeg i tidernes morgen kastede mig ud i det store IMCC og kiggede ind til Nordisk Præklinik og Exchange, som begge er aktiviteter i elskede blå gruppe. Lige nu sidder jeg som lokal aktivitetsleder i Exchange og som økonomiansvarlig i Lokalbestyrelsen Aarhus. Derudover er jeg en del af Organizing Comittee som PR-ansvarlig i PreEuRegMe.

Med udgangspunkt i mit arbejde i lokalbestyrelsen ser jeg frem til at deltage i NMO Management session, hvor jeg håber, vi, i tæt samarbejde og i kraft af en god diskussion, kan opnå større indsigt i struktur, økonomistyring og PR.

Jeg er næsten sikker på, jeg efter mødet med IFMSAs mange ansigter til preGA og GA vender tilbage til Aarhus med et væld af nye kompetencer og oplevelser – som i det store hele kun vil styrke IMCC. Yes!

Jeg har ikke været på et IFMSA møde før, så det bliver med uforløst energi i bagagen med en kærlighed for det internationale arbejde IMCC laver.
Görüşürüz!

 

unnamed

Janne Roed Johansen (IMCC Palestine, Pre-EuRegMe)

Jeg læser medicin på 4. semester på Aarhus Universitet, og har været en aktiv del af IMCC siden jeg startede på studiet. Jeg blev først en del af Forårsseminarsgruppen, har siden hen været med til at opstarte den nye aktivitet IMCC Palestine, og bruger nu også tid i PreEuRegMe gruppen i Aarhus.

MM15 er mit første IFMSA møde, og jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted. Jeg kommer til at repræsentere IMCC på SCORP (Standing Comitee on Human Rights and Peace), hvilket er et emne der ligger mit hjerte meget nært, og især er oplagt i forbindelse med den nye IMCC aktivitet, IMCC Palestine. Jeg mener også denne Standing Comitees vision er meget aktuel i andre af IMCCs aktiviteter, (især i udviklingslandene), og i den forbindelse deltager jeg også på PreGA, hvor jeg regner med at deltage på workshoppen for fremtidige human rights trænere. På den made håber jeg at kunne tage nyttig viden med hjem til IMCC, så vi i aktiviteterne kan få endnu større fokus på menneskerettighederne.

Ud over at jeg er meget interesseret i menneskerettighederne er MM15’s tema helt oplagt for mig, da jeg i flere år har arbejdet som medic i Forsvaret, og derfor har set “Humanitarian Action” i krigszoner igennem militærets briller. Jeg glæder mig nu til at se emnet fra en anden vinkel, og i det hele taget til at komme ned og repræsentere IMCC, og få en masse sparring og inspiration med hjem. I den forbindelse regner jeg også med at præsentere IMCC Palestine på Projects Fair, så jeg kan høre lidt fra andre ildsjæle med lignende aktiviteter rundt omkring i verden.

Fik jeg sagt at jeg glæder mig? 🙂

Hvis I har spørgsmål eller ønsker at kontakte mig kan jeg fanges på janneroedjohansen@gmail.com.

 

unnamed

Agnethe Neergaard Fallesen (DanZania, Pre-EuRegMe)

Jeg læser medicin på 6. semester i Aarhus. Lige nu er jeg aktiv i IMCC DanZania og gruppen bag Pre-EuRegMe 2015 i Aarhus.

Målet med min deltagelse på March Meeting 2015 er at få inspiration til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af seksualundervisningen i et land som Tanzania, hvor tradition og religion har stor indflydelse. IMCC DanZania har søgt midler til at sende medicinstuderende fra vores partnerorganisation med til mødet i Tyrkiet, og jeg håber derfor på at kunne præsentere vores projekt sammen med dem. Jeg har aldrig selv været seksualunderviser, så jeg tror virkelig, det bliver en udfordring at møde 6X’ere fra hele verden. Men det er en oplevelse, jeg virkelig glæder mig til!

Derudover vil jeg gerne snakke en hel masse om bæredygtighed i projekter. Min oplevelse til March Meeting sidste år var, at der var en generel undren over projektarbejde, hvor vi som vestlige ikke hele tiden rejser ud og redder verden. ”Hvad gør I så?” Det spørgsmål vil jeg prøve at besvare til Project Presentation, Project Fair og hvor jeg ellers kan få taletid.

 

unnamed

Mikkel Meng (Sexekspressen, Aarhus)

Jeg læser medicin på 5 Semester, og er med i sexekspressen i Århus. Her er jeg med til at ansøge fonde om midler til vores forskellige projekter, samt være med til at evaluere på vores undervisning ude i skolerne.

Jeg er først igennem det sidste år begyndt at arrangere mig i forskellige foreninger på mit studie. Dette har jeg gjordt både for at lære en masse nye spændende mennesker, men også får at lave noget aktivt, som ikke bare er bøger og udenadslære.

Dette bliver mit første udenlands besøg i forbindelse med mit studie og IMFSA og jeg glæder mig meget til at komme til tyrkiet og March Meting 2014. Jeg håber at jeg som “klassens nye dreng”, kan bidrage med noget nyt, og måske have et andet perspektiv på tingende. Jeg har både meldt mig til GA og Pre-GA, hvor emnet er abort, dette tror jeg bliver meget spændende.

Jeg vil derfor stå for at præsentere sexekspressen til dette internationale møde hvor jeg primært vil deltage i SCORA sessions.

Herudover er jeg også aktiv i bladet ACUTA for medicin studerende i århus. Derfor vil i kunne læse meget mere omkring min tur til tyrkiet, når jeg er hjemvendt fra en forhåbentlig spændende og lærerig tur til tyrkiet.

 

unnamed

Pernille Brunsgård (NEO i IMCC Exchange)

Mit navn er Pernille Brunsgård og jeg er medicinstuderende fra Københavns Universitet, hvor jeg læser 9. semester. Jeg har været aktiv i IMCC næsten fra jeg startede på studiet, først som LEO i IMCC Exchange, sidenhen som NEO de sidste 2 år. Derudover har jeg siddet i lokalbestyrelsen i København.

MM2015 er mit andet March Meeting, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er sikker på, at det ligesom sidste gang, kan give en masse inspiration til at fortsætte med at være frivillig i IMCC. Samtidig håber jeg på, at mødet kan være med til, at blive ved med at styrke båndet der findes mellem IMCC og IFMSA og, at jeg kan være med til at gøre andre opmærksomme på, hvad IFMSA er, samt hvorfor det er så vigtig en del af det vi laver i IMCC.

 

unnamed

Marcus Ross (Aktivitetsleder for EuRegMe, Aalborg)

Jeg læser medicin på 4. semester på Aalborg Universitet og har to poster inden for IMCC regi. Jeg er menigt medlem af lokalbestyrelsen i Aalborg, sammen med fem fantastiske IMCC tøser, udover det er jeg formand for arbejdsgruppen bag EuRegMe 2015, som skal afholdes til April i Aalborg.

Med min post som formand for EuRegMe’15, har jeg intentioner om til MM’15 at sprede en stor gejst og spænding omkring EuRegMe til alle i IFMSA. Mit fokus til MM’15 vil være, at få en dybere indsigt i IFMSA som organisation og om hvordan jeg ser EuRegMe’15 udspille sig under IFMSA, men med et IMCC touch. Jeg har søgt om at deltage i ”NMO Management” workshoppen, i håb om at få nogle kompetencer som jeg kan bruge i mit arbejde som formand for EuRegMe, men også kunne overfører til arbejdet i lokalbestyrelsen i Aalborg.

PreGa’en skal jeg også deltage i, hvor jeg har fået en plads på workshoppen ”Climate Change & Health”, som ligeledes vil blive et stort fokus punkt i EuRegMe’15 tema.

Mit forhåbentlige udbytte af hele MM’15 er; nye venskaber indenfor IMCC, IFMSA, personlig udvikling og redskaber jeg kan tage med til hjem samt en ordentlig omgang inspiration til at gøre mit arbejde for IMCC og IFMSA endnu bedre.

Har du det mindste du vil spørge om så send i mail til mig på marcch13@student.aau.dk

 

 

Andre IMCC’ere til MM15

unnamed

Steen Fagerberg

Mit navn er Steen, og jeg er en IFMSA-aholic. Dette bliver rundt regnet min tiende GA, og jeg glæder mig som sædvanlig! Man bliver aldrig for gammel til en uge med inspiration, motivation og spændende mennesker fra hele verden.

Jeg læser medicin på 12. semester på Aarhus Universitet og er forhåbentlig blevet læge når vi rammer Marts. De sidste 2 år siddet i IFMSA’s Supervising Council, og er netop genvalgt til endnu en 2årig periode. Supervising Council fungerer som en slags bestyrelse der skal støtte op om EB inden for strategi og finans, samt fungere som Ifmsa’s interne efterretningstjeneste hvis ting kører af sporet.

Jeg blev kastet ud i IFMSA i 2009 som medlem af OC for IFMSA’s 60 års jubilæumsGA i København (AM2011). Sidenhen er interessen og arbejdet blevet lagt i den overordnede ledelse af IFMSA, blandt andet som dirigent for IFMSA’s GA i Indien og som coordinator for CCC, og nu her som medlem af SupCo. I IMCC er jeg træner i trænergruppen og laver projektarbejde indenfor HIV/AIDS i Zimbabwe

På dette MM er min rolle at rådgive Team of Officials samt supervisere Financial Committee og CCC i deres arbejde.

Jeg glæder mig meget til at møde jer alle 🙂