Monica Lauridsen Kujabi (Delegationsleder | Landsbestyrelsen, Ansvarlig for Internationale Relationer)
Jeg læser medicin på 9. semester på Aarhus Universitet, men tager i øjeblikket faget “Health systems in a Global Context” på KU. Som bestyrelsens Internationalt Ansvarlige er jeg ansvarlig for, at IMCC’s delegation, har de bedste betingelser for at få så stort udbytte som muligt af mødet.
På selve mødet er det min rolle at repræsentere IMCC officielt. Jeg vil sidde til de lange forhandlinger og afstemninger. Undervejs vil jeg sparre med bestyrelsen i Danmark og diskutere de spændende emner med delegationen.
Et af mine store mål som Ansvarlig for Internationale Relationer er, at få det internationale til at flyde mellem aktiviteter og medlemmer. Derfor vil jeg engagere IMCC’s delegation så meget som muligt, og hjælpe til at viden tages med hjem og forankres i IMCC. Jeg vil arbejde tæt med delegationen både før, under og efter, så de kan hjælpe med at realisere drømmen om et mere internationalt IMCC.
Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål: international@imcc.dk
Vibe Lyng Frandsen (Bamsehospitalet | København)
Jeg læser medicin på 6. semester på KU. Mit forhold til IMCC startede, da jeg gik på 2. semester, hvor jeg startede i styregruppen i Bamsehospitalet. Et semester senere blev jeg IMCC-ansvarlig og siden blev jeg også PR-ansvarlig i lokalbestyrelsen i København. En ansvarspost jeg besad gennem 2014.
EuRegMe 2015 bliver mit første møde med IFMSA, hvor jeg glæder mig til at møde og erfaringsudveksle med studerende fra alle lande i Europa, der har samme interesseområde mig selv. Dette giver forhåbentlig ideer, energi og værktøjer til at videreudbygge Bamsehospitalet i Danmark i fremtiden.”
Anna Charlotte Lundgaard (LAL i Research Exchange, 3om1 | Aalborg)
Jeg læser Medicin med Industriel Specialisering på 6. Semester i Aalborg. Jeg har siden efteråret 2014 arbejdet aktivt i 3om1 samt Exchange/Research Exchange, og jeg er nu lokal aktivitetsleder i Research Exchange
I november og december 2014 var jeg på hhv. FINO og SRT, begge dele gav mig lyst til at engagere mig endnu mere i IFMSA, og jeg er derfor ekstremt glad for at være en del af holdet til EuRegMe 2015.
Mit mål på EuRegMe 2015 er at promovere 3om1 og præsentere projektet for alle de andre NMOs til konferencen. Jeg ønsker derudover at deltage i sessions med relevans for 3om1 og Exchange, så jeg forhåbentlig kan få en masse gode ideer med hjem til grupperne.
Jeg glæder mig meget til at være en del af den danske delegation og til at skabe nye relationer i hele Europa!
Amalie Middelboe Andersen (Bamsehospitalet | København)
Jeg er 23 år gammel og holder pause efter 3. semester.
Min pause har jeg indtil videre brugt i Indien og Nepal – jeg er ret nysgerrig på, hvordan de tackler sundhedsarbejde – både på de konventionelle hospitaler, i de mere primitive landsbyer, samt i de spirituelle miljøer – så det rejser jeg rundt og snuser til.
Jeg glæder mig til EuRegMe, fordi det altid er en stor inspiration at møde andre medicinstuderende, som har noget på hjerte, og jo flere forskellige lande der kan blandes ind i det, desto flere forskellige perspektiver bliver der kastet i puljen.
Jeg er indimellem i tvivl om, hvorfor jeg er medicinstuderende, men de sidste par uger har jeg fulgt en læge på et hospital i Nepal, der var så hjertelig og smilende i sin omgang med både patienter og kollegaer, at han alene fik mig til at føle, at jeg er det helt rigtige sted.
Olivia Ette Heinrich (LAL i Research exchange | København)
Jeg skal med til EuRegMe i Aalborg, mit første internationale møde, og jeg glæder mig helt vildt meget. Jeg læser medicin på 4. semester i København, hvor jeg er en af de to lokale aktivitetsledere for Research Exchange. Jeg har været aktiv i IMCC Research Exchange siden studiestart, og har været afsted til en subregional træning for SCOPE og SCORE i Wien, hvor jeg blev endnu mere interesseret for det internationale arbejde i IFMSA.
Til mødet vil jeg deltage i SCORE sessionen, og jeg håber her på, at der sker en masse erfaringsudveksling landene imellem. Jeg vil især fokusere på at diskutere, hvordan vi på tværs af NMOs sikrer kvaliteten af de ophold vi arrangerer, både ved udvælgelsen af studerende som sendes afsted og udvælgelsen af projekter de studerende skal deltage i . Samtidig vil jeg gerne lære af andres erfaringer, og tage dem med tilbage til min lokale gruppe, således at vi kan få arrangeret nogle endnu bedre og lærerige ophold.
Derudover ser jeg frem at komme endnu dybere ind i IFMSA-universet og at lære mere om de andre standing committees. Jeg håber dermed at få inspiration til, hvordan vi i IMCC Research Exchange kan samarbejde med andre IMCC aktivitetsgrupper.
Daniel Burmester (Lokalbestyrelsen | Aalborg)
Jeg er tysk medicinstuderende på 6. semester på SDU. IMCC Exchange har været min port til IMCC, jeg har siden 2013 været PR-ansvarlig for gruppen. Interessen i IMCC bunder først og fremmest i mødet og erfaringsudvekslingen mellem medicinstuderende fra alverdens lande. I April 2014 deltog jeg derfor i et Sub-Regional Training (SRT) i Istanbul, en oplevelse, der har beriget mig med en masse kompetencer, såvel som den oplevelse, at der rundt omkring i verden sidder medstuderende med et værdisæt, der minder utrolig meget om mit. I September 2014 deltog jeg i Training New Trainers (TNT) i Guimaraes, hvilket gav mig de færdigheder der skulle til, for at jeg med fuld selvtillid kan kalde mig IFMSA Trainer. Jeg sidder derudover i IMCC Odenses lokalbestyrelse, sammen med hvilken jeg arbejder på at skabe ideelle rammer for vores lokale aktivitetsgrupper.
Jeg glæder mig til at få en masse inputs fra mine med-IFMSA’ere til, hvordan jeg kan gøre mit arbejde endnu mere gavnlig for IMCC, samtidig med at repræsentere danske medicinstuderende i et internationalt forum. Dette kommer til at være første gang, jeg deltager i en delegation for IMCC i internationalt sammenhæng, og uden at vide, hvad der venter mig, er jeg klar til de overraskelser der vil møde mig.
Jeg vil før, under og efter EuRegMe dele mine tanker på bl.a. facebooksiden for IMCC International, og glæder mig over feedback. Ved spørgsmål eller anmærkninger svarer jeg på mails adresseret til dburm12@student.sdu.dk
Signe Miang (LAL PIT | København)
Hej folkens!
Mit navn er Signe Miang, jeg går på 5. semester på Københavns Universitet og er lokalaktivitetsleder i PIT København! EuRegMe er for mig en fantastisk mulighed for at få en masse nye oplevelser, både fagligt og socialt! Jeg glæder mig utrolig meget til at møde en masse spændende mennesker fra hele Europa. Forhåbentlig mange med samme faglige interesser, som jeg selv! Jeg håber meget på, at jeg kan udvikle mig på et personlig niveau, og få nogle værktøjer, som jeg kan tage med tilbage til PIT.
Simon Müller Larsen (LAL Research Exchange | Aarhus)
Dav! Jeg hedder Simon og læser til daglig medicin på 5. semester i Aarhus. Jeg har været med i IMCC siden 2. semester, og jeg blev hurtig grebet af det sociale sammenhold på tværs af semestrene. Jeg er primært engageret i Research Exchange, hvor jeg er lokal aktivitetsleder, men er også virkelig god til at snige mig med, når de i Exchange tager til pubquiz!
EuRegMe 2015 bliver mit første rigtige internationale møde inden for IFMSA, men allerede sidste sommer på min udveksling i Taiwan stiftede jeg bekendtskab med mange nationale og lokale aktivitetsledere, der efterfølgende skulle deltage i August Meeting i Taipei. Sidenhen deltog jeg i en yderst lærerig SRT, som fandt sted i en meget kold hytte i Bulgarien i efteråret. Den enorme inspiration og erfaringsudveksling jeg opnåede ved at møde nye mennesker på kryds og tværs disse steder, ser jeg meget frem til at bygge videre på ved dette års EuRegMe!
På mødet vil jeg primært deltage i SCORE sessions, hvor jeg forhåbentlig får nye idéer og værktøjer til at styrke arbejdet inden for IMCC Research Exchange, lokalt såvel som nationalt. Samtidig glæder jeg mig også meget til at møde folk fra de andre aktivitetsgrupper og projekter og blive klogere på deres arbejde.
Sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig afsindigt meget til sammen med den øvrige danske delegation og alle folkene bag EuRegMe at vise Danmark fra den allerbedste side (herunder naturligvis Kapsejladsen i Aarhus d. 24. april!)
Bastian Pedersen (Lokalbestyrelsen | Odense)
Hej, mit navn er Bastian. Jeg går på 7. semester af medicinuddannelsen på Syddansk Universitet.
I IMCC er jeg aktiv i en dejlig lokalbestyrelse i Odense som formand. Derudover har jeg været, og er stadig, meget aktiv i Sexekspressen hele mit studieliv.
Jeg skal med på EuRegMe i Aalborg ligesom alle de andre dejlige aktive IMCC’ere her på siden. Det bliver den første gang, jeg er en del af en international delegation med IMCC. Jeg regner med at tage af sted som repræsentant for IMCC-aktiviteterne i Odense, og komme hjem med masser af inspiration og ideer til disse.