Mød IMCC Delegationen som skal til AM15 i Makedonien
15 glade IMCCere skal den 30. juli til Makedonien for at repræsenterer IMCC-Danmark. Vi samles med over 800 andre medicinstuderende fra hele verden – sundhed debatteres, kulturer mødes, viden udveksles og venskaber knyttes. Hør hvad de delegerede har på hjertet og følg med under mødet på IMCC International.
(Ansvarlig for Internationaler Relationer i IMCC’s landsbestyrelse | Delegationsleder)
Som delegationsleder, er det mit største ønske, at de delegerede og IMCC får så stort et udbytte af AM15 som muligt. Dette gøres ved afholdelse af forberedelsesmøder, hvor de delegerede lærer både IFMSA og hinanden at kende samt ved at hjælpe hver enkelt delegeret til størst udbytte under mødet.
På selve mødet er det min rolle at tale på vegne af IMCC. Undervejs vil jeg sparre med bestyrelsen i Danmark og diskutere de spændende emner med delegationen, så de får lov at opleve hvordan forhandlingerne foregår. Vi diskuterer alt fra ny hjemmeside og vedtægtsændringer til hvilke holdninger IFMSA skal have til f.eks. rettigheden til sikker abort. Diskussionerne kan blive lange, når alle lande skal blive enige!
Jeg vil arbejde tæt sammen med delegationen både før, under og efter, så de, hvis de har lyst, kan blive ved med at arbejde med globale problemstillinger – også i Danmark.
Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål: international@imcc.dk
(København | Research Exchange | LAL UAEM | Internationalt Udvalg | Co-delegationsleder)
Jeg er til næste den August Meeting 2015 (AM2015) i Makedonien co-delegationsleder af den danske delegation. Jeg har tidligere været NAL i IMCC Research Exchange og lige nu er jeg aktiv LAL i UAEM i København.
AM2015 i Makedonien er mit 4. internationale IFMSA møde. Jeg har tidligere været med til MM2014 i Tunisien, AM2014 i Taiwan og MM2015 i Tyrkiet. Jeg er ved at være ”en gammel haj” på den internationale frontlinje og jeg glæder mig endnu engang til at repræsentere IMCC Danmark på mødet i Makedonien.
Jeg ønsker i fremtiden at arbejde mere med kvinderettigheder (også i IMCC), hvorfor jeg til Præ-GA skal være med på workshoppen ”Maternal Health and Safe Abortion”,
På selve mødet skal jeg fungerer som delegationsleder Monicas højre hånd, hjælpe til med praktiske ting og have ansvaret for, at alle i delegationen har det godt. Jeg glæder mig til at have mere ansvar på mødet, og jeg håber, at dette vil kunne pudse mine lederegenskaber og give både de nye og gamle delegerede et frugtfyldt og godt møde.
Derudover har jeg på mødet tænkt mig at stille op til en international stilling i IFMSA, Liaison Officer for Human Rights and Peace, da jeg gerne vil prøve flere kræfter af med det internationale arbejde, som IMCC også er en del af.
Jeg glæder mig til at møde gamle venner og stifte nye bekendtskaber, og jeg er sikker på, at jeg endnu engang vil kunne tage en masse redskaber med mig hjem, som kan hjælpe global sundhed en smule på vej.
(Aarhus | Research Exchange)
Jeg hedder Fie Kirstine og jeg læser medicin på 5. semester på Århus universitet, og har været medlem af IMCC i næsten 3 år. Research Exchange har altid været min indgangsvinkel til IMCC, og det er også med stor glæde, at jeg til august skal repræsentere Danmark til SCORE sessions som NORE. Her er min opgave først og fremmest at sikre mig kontrakter med de lande vi vil have udveksling med næste sæson, så Research Exchange bliver ved med at være et attraktivt valg for danske health studerende i fremtiden.
Det er mit første General Assembly, men jeg har været i Tyrkiet sidste år på en PRET og i Montenegro i år som NORE til en europæisk NEO/NORE weekend. Det har begge været nogle fantastiske oplevelser, og jeg ser rigtig meget frem til at opleve IFMSA i fuld skala.
(Aarhus | IMCC’s Landsbestyrelse)
Jeg hedder Stine er 26 år og fra Aarhus og går pt på 11. semester. Jeg er med på August Meeting som repræsentant fra landsbestyrelsen. Der skal vedtages mange spændende ting på en general assembly (GA) deribland et sæt nyreviderede vedtægter. Disse skal helst være i noget vi i IMCC kan stå inde for, derfor vil jeg bl.a. lægge vægt på at få læst dem grundigt igennem.
Jeg skal også være med-koordinator på preGA (3 dages workshop i mange forskellige emner) i climate change and health sammen med koordinatorer fra bl.a. Holland og Storbrittanien.
(Aarhus | Lokalformand, Internationalt Udvalg)
Jeg læser medicin i Aarhus, og har pt. lægevikariat mellem 8. og 9. semester. Jeg har været IMCC’er i 4. år – jeg startede i Sexekspressen, og har siden haft en del år i lokalbestyrelsen, i år som Lokalformand i Aarhus. Jeg har selv været med til at arrangere et internationalt møde, Pre-EuRegMe, og sidder i Internationalt Udvalg – så jeg har været lidt rundt i IMCC.
I 2014 var jeg på en nordeuropæisk konference som repræsentant for Sexekspressen, på August Meeting i Taiwan og på FINO i Island. Alt sammen rigtigt spændende, og det har virkelig motiveret mig meget i mit arbejde videre i IMCC – og bestemt også IFMSA. Jeg ser frem til endnu et skud motivation, inspiration og nye kompetencer på AM15, som jeg kan tage med hjem til hele Aarhus!
I år kommer jeg primært til at repræsentere Internationalt Udvalg og lokalbestyrelsen. Jeg vil sidde med i Presidents Session og opleve nogle af de lange, men spændende, diskussioner om policy statements og bylaws. Jeg vil deltage i NMO-management – og forhåbentlig lære en masse, jeg kan bruge i mit bestyrelsesarbejde.
Jeg håber desuden på at få lov til at benytte mine ny-erhvervede trænerkompetencer ved at afholde en fed træning for dedikerede frivillige fra hele verden!
(Odense | Lokalformand)
Hej, mit navn er Bastian. Jeg er på mit 7. semester af medicinuddannelsen på Syddansk Universitet.
I IMCC er jeg aktiv i en dejlig lokalbestyrelse i Odense. Derudover har jeg været, og er stadig, meget aktiv i Sexekspressen hele mit studieliv.
Jeg skal med på August Meeting i Makedonien. Det bliver min anden gang som en international delegeret, sidst var det EuRegMe, som var fantastisk. Nu bliver det det større og vildere.
Jeg forventer at kunne give mine erfaringer og viden til de andre deltagende på mødet, og samtidigt tage deres med hjem til de aktive herhjemme.
(København | UAEM,Trænergruppen, Internationalt Udvalg)
Jeg læser medicin på 9. semester på KU og har været med i IMCC i snart 4 år.
Jeg interesserer mig meget for Global Health og ser frem til at diskutere sundhedspolitiske emner som bl.a. handelsaftalen TTIP mellem USA og EU og Migranters rettigheder.
Til AM2015 i Makedonien ansøger jeg om at afholde project fair for at fortælle om UAEMs Access medicines Week og arbejde med TTIP. Derudover vil jeg afholde en træning og arbejde meget med de nyligt vedtagen policy papers i IFMSA Europe.
Internationale møder er altid super givende og jeg glæder mig utrolig meget til at få en masse ny inspiration, motivation og viden, som jeg kan bruge i mit arbejde i IMCC.
(Aarhus | Exchange, Aarhus lokalbestyrelse)
Hej alle! Jeg er medicinstuderende på snart 8. Semester, og jeg glæder mig utrolig meget!
Det bliver rigtig spændende! Som aktiv i IMCC Exchange, hvor jeg har siddet som Local Exchange Officer (LEO) i Aarhus det sidste år, er jeg nu blevet valgt som National Exchange Officer (NEO)-Assistant til dette møde.
Som deltager i SCOPE-sessions, skal jeg i kontakt med en masse forskellige landes NEOs med henblik på at udarbejde kontrakter, der vil gælde til næste Exchangesæson. Dette vil muliggøre klinisk udveksling mellem danske og udenlandske medicinstuderende, og jeg skal yderligere på mødet, hvor jeg er repræsentant for IMCC Exchange i Danmark, være med til at stemme om retningslinjerne for aktiviteten gældende for alle NMO’er.
Desuden er jeg i IMCC økonomiansvarlig i Lokalbestyrelsen i Aarhus og var sammen med et fantastisk Organizing Committee med til at arrangere Pre-EuRegMe i Aarhus.
Jeg glæder mig til samarbejdet med den dejlige danske delegation og opnåelsen af et hav af nye kompetencer og oplevelser, jeg kan tage med hjem til IMCC i Danmark.
(København | Trænergruppen)
Jeg har afsluttet mit første år på global sundhed – en international kandidatuddannelse på KU. Mit medlemskab af IMCC har varet i over 2 år, hvor jeg har været en del af SUNDdag, NorWHO og senest er jeg blevet uddannet Træner.
Mit hjertebarn er global sundhed, og jeg glæder mig derfor enormt meget til at diskutere emner som migranters sundhed og rettigheder samt migration af sundhedsarbejdere. Til AM2015 i Makedonien har jeg ansøgt om selv at afholde enten en workshop eller en præsentation, da jeg derved håber på, at jeg kan være med til at skubbe trænergruppen i en mere international retning.
AM2015 er mit første rigtige internationale møde med IFMSA, og jeg glæder mig vanvittigt meget til at komme afsted. Jeg har dog en ide om, hvad der venter mig, da jeg tidligere har været i IFMSA forums til World Health Assembly og Nordic World Health Organization konference i København.
(Aarhus | Donaid)
Jeg er netop blevet bachelor i medicin på Aarhus Universitet. Jeg har været en del af IMCC lige siden jeg startede studie og skal med på mit første internationale møde her til august. På August Meeting ’15 skal jeg ned og repræsentere IMCC aktiviteten Donaid. Det er en gruppe, som underviser og oplyser omkring organdonation således at alle kan tage stilling på et velinformeret grundlag uanset om det er et ja eller nej.
På mødet håber jeg at kunne vise hvor fantastisk en gruppe vi har i Donaid på det som hedder Project Fair og skabe en masse gode kontakter til lignende aktiviteter rundt omkring i verden som jeg ved eksisterer. I Danmark er vi ikke helt gode til at tage stilling modsat mange andre lande. Derfor er der god grund til at lære hvad det er, der gør forskellen.
Derudover vil jeg gøre mit bedste for at lade mig inspirere af andre landes aktiviteter som endnu ikke er opstartet i Danmark, for at kunne gøre IMCC endnu mere bedre.
(Odense | Sexekspressen)
Jeg er 28 år og læser medicin på 8. semester i Odense. Jeg er aktiv i IMCC på 5. år, og jeg har lagt langt de fleste timer i Sexekspressen. Ud over undervisning har jeg i høj grad beskæftiget mig med PR og Fundraising. Mit seneste projekt er et engagement i strategieprocessen i IMCC.
August Meeting 2015 er første gang jeg er en del af den internationale delegation, og jeg ser frem til at engagere mig i denne type samarbejde. Især den politiske del interesserer mig. Jeg synes det er vigtigt at vi som organisation adresserer de store udfordringer, vi står overfor.
(Odense | Lokalbestyrelse, Sexekspressen, Exchange)
Jeg er tysk medicinstuderende på 6. semester på SDU. IMCC Exchange har været min vej til IMCC, jeg har siden 2013 været PR-ansvarlig for gruppen. Interessen i IMCC bunder først og fremmest i mødet og erfaringsudvekslingen mellem medicinstuderende fra alverdens lande. Jeg blev sidste år del af IMCC Odenses lokalbestyrelse. Endeligt er jeg forholdsvis ny, men passioneret Sexeks’er.
I April 2015 deltog jeg i EuRegMe (European Regional Meeting) i Aalborg, som mit første officielle internationale møde. Her deltog jeg SCORA-sessions (Standing Committee of Reproductive Health including HIV and AIDS), hvor der blev diskuteret seksualitet, kønsforståelse og seksualundervisning. Her fik jeg masser af input til, hvordan vi kan gøre Sexekspressen i IMCC mere effektiv. I den anledning afholdte jeg min første training i konflikthåndtering.
Til August Meeting i Makedonien glæder jeg mig til at deltage i NMO management sessions. Her forventer jeg at få mange nye ideer til lokalbestyrelsesarbejdet i IMCC. Det overordnede tema er ‘Migration of Health Care Workers’, et emne, der også i Danmark har stor betydning, nu hvor det er så svært at dække lægestillinger i Udkantsdanmark og 5-års-reglen får mange unge læger til at søge hoveduddannelsesstillinger i udlandet. Det bliver spændende at kunne repræsentere danske lægestuderende i disse omgivelser!
Emmeli Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen
(Aarhus | National Public Health Officer, Internationalt Udvalg, Aarhus Lokalbestyrelse)
Jeg læser medicin i Aarhus, hvor jeg lige nu har forsknings år mellem 8. og 9. semester. Jeg har været medlem af IMCC i snart 3 år, men specielt i løbet af det sidste år, har jeg været meget aktiv i det internationale arbejde i IMCC. I april var jeg med til at arrangere og afholde en del af IFMSA’s europæiske møde i Danmark – nemlig Pre-EuRegMe, og nu sidder jeg i internationalt udvalg som National Public Health Officer (NPO), der er en ny op startet post i IMCC.
Min funktion som NPO er, at jeg skal stå for kontakten mellem IFMSA og de aktiviteter i IMCC, der hører ind under det interessefællesskab i IFMSA, der beskæftiger sig med folkesundhed. På AM skal jeg derfor deltage på SCOPH-sessions (Standing Committee on Public Health), hvor mit primære fokus bliver at erfaringsudveksle med de andre NPO’er rundt omkring i verden, samt at få en masse idéer til nye initiativer og tiltag vi kan tage i IMCC for at højne folkesundheden herhjemme. Tilmed vil jeg gerne give aktiviteterne i IMCC en mulighed for at lære noget af andre eller give gode erfaringer videre til andre ved at sparre med vores udenlandske kollegaer omkring fælles interesseområder. Dette kan gøres igennem IFMSA’s programmer, der samler aktiviteter fra hele verden arbejdende indenfor det samme område. Det kan bl.a. være at involvere PsykOBS i programmet om Mental Health eller Donaid i programmet om Organ and Tissue Donation.
Da jeg er nyuddannet træner i IMCC’s Trænergruppe, håber jeg på at få lov til at afholde en træning og prøve mine nye træningsfærdigheder af i et internationalt forum.
Internationale møder har altid været super inspirerende og motiverende for mig, så jeg glæder mig bare helt vildt til at komme af sted og få et hav af ny viden og kompetencer med hjem.
Hvis du har spørgsmål til mig eller hvis du gerne vil have hjælp til selv at blive involveret i det internationale samarbejde indenfor SCOPH, er du meget velkommen til at sende mig en mail på publichealth@imcc.dk.
(Aarhus | Trænergruppe koordinator, Internationalt Udvalg)
Jeg hedder Marie Hauerslev, er igang med et forskningsår i kardiologi på Aarhus Universitetshospital, Skejby og har været aktiv i IMCC og IFMSA i hhv. 4 og 3,5 år nu.
Sidste år sad jeg som ansvarlig for internationale relationer i IMCC’s landsbestyrelse og nu har jeg en position som general assistant for Europe i IFMSA. Derudover er jeg for nuværende trænergruppeansvarlig.
På AM15 er min rolle at være bindeled mellem IMCC’s delegation og IFMSA. I IFMSA, arbejder jeg bl.a. med ekstern repræsentation i Europa, hvor vi har skrevet policy papers om emnerne TTIP, mental health og human ressources for health. Monica og jeg koordinerer desuden en international arbejdsgruppe, som har forsøgt at både identificere samt finde bæredygtige løsninger til nogle af de barrierer, som NMO presidents møder, når de forsøger at deltage aktivt i IFMSA’s diplomati. Hermed ønsker vi at påvirke IFMSA således, at der fremover vil være flere lande fra alle regioner, som deltager aktivt i beslutningsprocesserne ud over blot at stemme. Jeg vil rigtig gerne inspirere flere IMCC’ere til at være mere aktive i IFMSA, og jeg ser et kæmpe potentiale i dette internationale fællesskab. Også derfor, har jeg valgt at stille op til en officiel post i IFMSA’s Team of Officials.
Posten hedder Liaison Officer to The World Health Organization (WHO), og skal altså opretholde og forbedre partnerskabet mellem IFMSA og WHO. Det er ofte en post, hvor der er flere kandidater, så der bliver højst sandsynligt kampvalg. Det ville være fantastisk, hvis jeg kunne blive valgt og få denne mulighed for at arbejde mere med IFMSA. Jeg glæder mig rigtig meget til AM og til at være sammen med den store danske delegation.
I hører mere fra mig på IMCC International-facebook siden!
Tilde Skovkær Withen Olesen (Aalborg | Sexekspressen)
(København | Sexekspressen)
Jeg læser medicin på 2. semester, og dette er mit første internationale møde. Jeg glæder mig helt vildt til at møde en masse nye mennesker og forhåbentlig få nogle spændende input både gennem samtaler med delegerede fra andre lande samt gennem Standing Committees, hvor jeg har meldt mig til SCORA (Standing Commitee for Reproductional Health including HIV/AIDS). De input jeg får, vil jeg bringe med hjem til Sexekspressen KBH og forhåbentlig her være med til at udvikle aktiviteten i en endnu bedre retning. Jeg deltager i pre-GA på Ipas, som er en workshop omhandlende maternalt helbred og abort. Det er et projekt, som startede op ved sidste GA, og workshoppen handler meget om, at flere personer sat ind i målsætningerne, som så forhåbentlig kan bringe budskabet endnu videre. Jeg håber også på at kunne påvirke programmet til at fokusere en smule mere på maternalt helbred, end det gør nu.
Jeg er virkelig spændt på at se, så mange medicinstuderende sammen, og på at se, hvad vi kan skabe – jeg har store forventninger, og glæder mig til at være en del af noget større!