Vælg en side

Af Simone Bergmann Hammer, Bamsehospitalet Holstebro

I august 2018 søgte jeg muligheden for, at Bamsehospitalet kunne starte en ny afdeling i Holstebro. Området omkring nordvest var meget udeladt, når man kiggede på, hvor Bamsehospitalet har været på besøg. Det har vi heldigvis fået ændret med den nye lokalafdeling i Holstebro. Jeg fik kendskab til Bamsehospitalet fra Esbjerg-afdelingen, som jeg fulgte meget tæt på de sociale medier. I februar 2019 kom vi i gang i Holstebro og havde vores første helt store arrangement. Det foregik i det lokale indkøbscenter i to dage i vinterferien. På første dagen havde vi ikke mange besøg.

Men efter et indslag i regionalnyhederne i TV2 Midt- Vest, strømmede det ind med børn og bamser på anden dagen. Her stod flere børn i kø i over halvanden time. Det var en vild dag. Efter det store opbud, har vi haft godt 2 arrangementer i hver måned. I både børnehaver og til byfester. I oktober 2019, skete det igen; der var kø – denne gang på biblioteket. Her stod nogle i kø i over halvanden time. Flere børn måtte gå grædende fra biblioteket, da de ikke kunne komme ind i denne omgang. Så vi må planlægge et arrangement på biblioteket igen.

Vi har fået utroligt meget positiv respons på vores arbejde. Som lokal aktivitetsleder, betyder det sindsygt meget. Vi føler at, vi hver gang gør en forskel for børn og sundhedsvæsenet.

Alle frivillige gør det, fordi det giver mening! Den glæde der opstår hos børn, og den tryghed vi kan give dem, er eminent. Vi er alle frivillige og bruger en del tid med arbejdet, det gør vi jo kun, fordi det føltes værdifuldt. Vi har flere gange kunne føre børn igennem oplevelsen, selvom de fra starten har afvist. At skulle lægge arbejdet på hylden, eller spare hvor der spares kan, vil ikke være positivt. Alle børn, fortjener at opleve hvilket arbejde vi laver. Alle børn fortjener de små glæder vi kan give. Og alle frivillige fortjener at kunne fortsætte deres helt fantastiske arbejde.”

Udtalelse børnehave:

Vi har i denne uge haft fokus på hospital/læge og sygdom, i forbindelse med, at bamsehospitalet kom på besøg. Vi har læst de bøger der er anbefalet, og vi har haft mange snakke omkring, det at være syg, på hospital, brækket arm, slået hovedet osv.

I dag har børnene så haft deres bamser med i børnehaven, og alle børn har derhjemme, haft en snak om, hvad lige deres bamser fejler. Bamsehospitalet har været utroligt nærværende, lyttende, forstående og børnene har været helt trygge og tillidsfulde.

Vi tænker at oplevelsen i dag, vil hjælpe børnene, hvis/når de selv evt. Skal på hospital og møde den verden.

Tak for besøget, og for en dejlig lærerig dag hos os. VH. myretuen børnehave Holstebro