EUREGME
Vil du gerne møde andre europæiske studerende, der beskæftiger sig med det samme, som du arbejder med til hverdag i din aktivitet? Eller vil du gerne have et større indblik i, hvordan man kan lave sundhedsfremmende arbejde på et globalt plan?
IMCC skal samle en delegation, der skal repræsentere Danmark på IFMSA’s næste europæiske møde på Malta i starten af April 2024.
Delegationen skal bestå af nye såvel som erfarne – så intet skal afholde dig fra at søge!
Dette er en unik mulighed for at udvide dine perspektiver, kompetencer og udvikle dig personligt. IMCC’ere kommer gang på gang topmotiverede tilbage med nye venskaber på tværs af kulturer. Sammen med andre IMCC’ere og IFMSA’ere har du mulighed for at lære en masse om global sundhed og få kompetencer inden for bl.a. ledelse, facilitering, økonomi, tidsstyring og meget mere.
Hvordan kommer jeg med til EuRegMe?
Hold øje med hjemmesiden og sociale medier, hvor der vil komme mere information når mødet nærmer sig!
Læs IMCC’s guide til IFMSA-møder her.
Læs mere om ansøgningsprocessen og -udvælgelsen her
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Zeinab Al Melli der er Ansvarlig for Internationale Relationer i IMCCs landsbestyrelse på international.imcc@gmail.com eller til Internationalt udvalg på internationaltudvalg.imcc@gmail.com
Tidligere delegationer:
- EuRegMe 2023 i Bosnien-Herzegowina
- EuRegMe 2022 i Portugal
- EuRegMe 2020 i Rumænien
- EuRegMe 2019 i Rusland
- EuRegMe 2018 i Østrig
- EuRegMe 2017 i Tyrkiet
- EuRegMe 2016 i Grækenland