Vælg en side

IMCCs Vision og Mission

Vision

IMCC arbejder for at skabe en retfærdig verden, hvor alle har lige adgang til sundhedsydelser og er fysisk, mentalt og socialt velbefindende.

Mission

– Vi fremmer lokalt, nationalt og internationalt samarbejde om sundhedsfremmende tiltag.
– Vi øger viden om sundhedsrelaterede emner og stillingtagen hertil via oplysning og debat.
– Vi giver vore medlemmer et reflekteret, nuanceret og helhedsorienteret syn på sundhed skabt i et tværfagligt forum.
– Vi skaber muligheder for personlig og faglig udvikling for vore medlemmer.

Vores værdier

– Ansvarlighed: Vi er ansvarsbevidste i vort arbejde, hvilket sikrer IMCCs målgrupper.
– Kort vej fra idé til handling: Vi skaber rum for, at IMCCs medlemmer kan omsætte gode idéer til bæredygtige aktiviteter.
– Frivillighed: Vi bygger organisationens aktiviteter på frivilligt arbejde, hvor lyst og engagement driver værket.
– Socialt fællesskab: Vi skaber et åbent og inkluderende fællesskab af ligeværdige medlemmer.

Forudsætninger

– IMCC favoriserer ikke bestemte politiske, religiøse, sociale, etniske, nationale, seksuelle eller andre grupperinger.
– IMCC er en ikke-profitsøgende organisation.
– IMCC er en almennyttig og velgørende organisation.
– IMCC er en ungdomsorganisation.

Mærkesag 2021-2023

 I 2021 blev en 2-årig politisk mærkesag vedtaget med overskriftet “Mindsk ulighed i mental sundhed – lokalt, nationalt og globalt. Formålet med mærkesagen er, at IMCC bliver endnu bedre til at fortælle om vores arbejde, samt at vi bliver bedre rustede til at udtale os med afsæt i vores viden og erfaringer. Mærkesagen er udarbejdet af politisk udvalg.