Vælg en side

Kommende internationale møder

EPHA Generalforsamling

 

Udklip

 

 

 

 

 

 

[ANSØGNINGSFRIST D. 28. april 2019 KL. 23.59]

Vil du gerne være med til at influere EU lovgivning, møde andre sundhedsfremmende europæiske NGO’er og lære at bevæge dig i store politiske omgivelser?

IMCC skal sende en delegation til EPHA (European Public Health Alliances)s generalforsamling d. 26 juni 2019. I den forbindelse har DU mulighed for at være med til at udforske EPHAs mange muligheder og være med til at definere, hvordan IMCC bedst muligt kan drage nytte af dette medlemsskab! 

Når du søger om en plads i delegationen, indebærer det også at være en del af arbejdsgruppen der planlægger turen, og herunder hvad vi skal lave af øvrige relevante aktiviteter i Bruxelles. Det forventes derfor at alle i delegationen deltager aktivt i planlægningen af turen og er klar på at løfte denne opgave. Det forventes ligeledes at alle delegerede deltager i opfølgning på mødet efter hjemkomst.

Praktisk info:

  • Pris: ca. 700 kr
  • Tidspunkt: 24.-28. Juni 2019

Hvordan kommer jeg med?

Udfyld denne ansøgningsformular

Deadline den 28. april  kl 23.59

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

 

August Meeting 2019 i Taiwan

 

[ANSØGNINGSFRIST D. 21. april 2019 KL. 23.59]

Til august samles ildsjæle fra hele verden til generalforsamling, erfaringsudveksling og sociale arrangementer. Vil du med?

Vil du gerne mødes andre studerende, der beskæftiger sig med det samme, som du arbejder med til hverdag i din aktivitet? Eller vil du gerne have et større indblik i, hvordan man kan lave sundhedsfremmende arbejde på et globalt plan?

IMCC skal samle en delegation, der skal repræsentere Danmark på IFMSA’s næste generalforsamling i Taiwan fra d. 1. til d. 7. august 2019 (med pre-konference fra 28.-31. juli)

Delegationen skal bestå af nye såvel som erfarne – så intet skal stoppe dig fra at søge!

am taiwan

Dette er en unik mulighed for at udvide dine perspektiver, kompetencer og udvikle dig personligt. IMCC’ere kommer gang på gang topmotiverede tilbage med nye venskaber på tværs af kulturer. Sammen med andre IMCC’ere og IFMSA’ere har du mulighed for at lære en masse om global sundhed og få kompetencer inden for bl.a. ledelse, facilitering, økonomi, PR samt få indsigt i hvordan en stor international generalforsamling forløber.

Praktiske oplysninger:

  • Hvor: Taiwan (Taipei)
  • Hvornår: 1. – 7. august 2019
  • Pre-GA: 28. – 31. juli 2019 (3-dages workshops forud for konferencen)
  • Pris: 2600 kr. (dækker deltagergebyr, fly, kost, logi og visum)

Hvem kan søge?

Alle IMCC’ere kan søge – nye som gamle og medicinstuderende som ikke-medicinstuderende. Vi forsøger at få en så blandet delegation som muligt til at repræsentere IMCC ude i verden.

Hvordan kommer jeg med?

Udfyld denne ansøgningsformular.

Deadline for ansøgning: søndag d. 21. april 2019 kl. 23.59.

Hvordan skriver jeg en god ansøgning? 

Jo mere målrettet og konkret ansøgningen er, jo større chance er der for at blive valgt. Tænk over hvordan du kan bidrage til din aktivitet, lokalbestyrelse eller IMCC.

Mere info:

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kærlig hilsen

Din Landsbestyrelse