Vil du gerne vide mere om samvær og trivsel? Vil du gerne være med til at uddanne andre IMCC’ere? Vil du gerne have noget fedt på CV’et?
Hvis du kan sige jeg til mindst en af tingene, så skal du naturligvis med på DUF’s samværsuddannelse!
Uddannelsen fokuserer på, hvordan vi som fællesskab og individer kan arbejde for en bedre samværskultur i vores organisation. Hvis vores forening er et trygt og dejligt sted at være, vil det blomstre og trives også mange år fremad.
På uddannelsen får man værktøjer til og nye inputs til at tage svære samtaler om grænser, kultur, relationer og samtykke. Udviklingen af et trygt miljø i foreningen handler i høj grad om bevidst og målrettet at arbejde med sin kulturbaserede viden og dialog i organisationens forskellige led, og derfor kan alle i foreningen deltage.
Uddannelsen er opdelt i hhv. et strukturspor om politikker og procedurer til forebyggelse og håndtering af samværssager. Og et kulturspor om, hvordan man udvikler en tryg samværskultur gennem involverende og tryghedsskabende aktiviteter. Det er ganske gratis!
Du kan læse mere her: DUFs samværsuddannelse
Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at tilmelde dig, kan du skrive til lukas@imcc.dk.