IMCC Etiopien – Seksuel og reproduktiv sundhed
IMCC Etiopien er en gruppe af frivillige studerende, der internationalt arbejder for en bæredygtig og sundhedsfremmende civilsamfundsudvikling. Vi har for tiden et projekt, der begge arbejder for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed blandt unge. Dette gøres i tæt samarbejde med partnerorganisationer i Etiopien .
Udover samarbejdet med vores partnerorganisationer, har IMCC Etiopien tradition for et tæt samarbejde mellem de danske grupper med fælles sparring, intern uddannelse og kapacitetsopbygning. Udover at tilhøre en landegruppe, får de frivillige altså også en mere overordnet ansvarspost i vores organisation – f.eks. som del af styregruppen, økonomi eller kommunikation.
Vores projekter
IMCC Etiopien har kørt internationale projekter i mere end 40 år. Vores projekter tager udgangspunkt i primær sundhed, og vi arbejder derfor overvejende med forebyggelse og organisering. Vores nuværende projekt startede i 2014 og har begge fokus på seksuel og reproduktiv sundhed blandt unge.
Etiopien
I Etiopien samarbejder vi med studenterorganisationen EMSA (Ethiopian Medical Students Association). Sammen kører vi projektet SHEBA (Sexual Health Education for Better Awareness), der ligeledes fokuserer på øget opmærksomhed og viden omkring seksuel og reproduktiv sundhed samt kønsligestilling i intime relationer blandt unge i Etiopien. Ved den seneste IFMSA generalforsamling i marts 2018 var vi så heldige at få tildelt prisen for bedste projekt.
Begge projekter bygger på deltagerorienterede metoder såsom workshops på skoler og i lokalområder faciliteret af de medicinstuderende fra vores partnerorganisationer. Begge projekter fik i 2017 bevilget midler til hver deres partnerskabsprojekt, der forløber fra februar 2018 til december 2020, med øget fokus på oplysning og fortalervirksomhed.
Vil du være med?
Vi udtager hvert efterår engagerede frivillige til vores projekter i Østafrika. Du kan følge med i vores arbejde og læse mere om IMCC Global på instagram og på Facebook, hvor det også vil blive annonceret, når vi igen har udtag.
Skriv endelig til os hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information. Vores nationale aktivitetsleder, Else Siyum, kan kontaktes på ethiopia.global@imcc.dk.
Søg om optagelse
IMCC Etiopien er en ”lukket” gruppe, hvilket betyder, at du først må ansøge om optagelse. Alle studerende med interesse for vores projekter, kan ansøge.
Vi afholder en udtagelsesproces, som baseres på ansøgninger og interview.
Ansøgningsfristen og yderligere information vil blive annonceret på vores facebookside: www.facebook.com/imccglobal/
National aktivitetsleder(e):
Else Siyum – email:
ethiopia.global@imcc.dk
Vice-nationalaktivitetsleder:
Klara Jensen Buhl
National økonomiansvarlig:
Katrine Risom