FINO
Til november samles ildsjæle fra hele Norden til erfaringsudveksling og sociale arrangementer. Vil du med?
FINO står for Federation of International Nordic Medical Student’s Organisations, og det er et subregionalt møde for de nordiske medlemslande i IFMSA. Her mødes omkring 60 delegerede fra IMCC Danmark, FiMSIC Finland, IMSA Island, NMSA Norge og IFMSA Sverige. Der sendes typisk 10-12 delegerede fra hvert land. De fem lande deler værtsrollen for mødet på skift, og mødet afholdes typisk over 4 dage i november.
Til mødet samles man om et tema bestemt af værtslandet, som er gennemgående i foredrag, workshops og gruppearbejde i løbet af mødet. Derudover er der selvfølgelig også sociale aktiviteter, bl.a. med en gala om lørdagen. FINO mødet støtter op om det nordiske samarbejde, og man samarbejder i små grupper på tværs af delegationerne.
Her kan du se et eksempel på en agenda fra FINO 2022 i Tampere, Finland. Dette er et bud på, hvordan et FINO møde kan være struktureret:
Hvordan kommer jeg med til FINO?
Ansøgning for FINO 2023 i Uppsala, Sverige er lukket. Hold øje med når der kommer kald til delegationen til FINO 2024 i Danmark næste år.
Organising Committee for FINO 2024 i Danmark søger flere medlemmer.
I 2024 er det IMCCs tur til at planlægge herlighederne i Danmark – og kun fantasien sætter grænser. Organising Committee (OC) er allerede i gang med forberedelserne, men du kan stadig nå at komme med i OC og sætte dit præg!
OC er dem der er ansvarlige for at det hele kommer til at spille til mødet. Da der er mange forskellige dele der skal tages hånd om, bliver ansvaret delt ud.
Rammer for FINO24:
- Dato: Torsdag-Søndag i starten af November 2024
- Lokation: dette bestemmer OC
- Tema: dette diskuteres blandt OC, samt Landsbestyrelsen
Posterne i Organizing Committee er bl.a.:
- Projekt leder (Head of OC)
- Vice-projekt leder (Vice-head of OC)
- Økonomiansvarlig (Head of finance)
- Programansvarlig (Head of programs)
- Madansvarlig (Head of food)
- Logistikansvarlig (Head of logistics)
- Social programansvarlig (Head of social program)
- PR-ansvarlig (Head of public relations)
AIR (ansvarlig for internationale relationer) er OC’s kontaktperson i Landsbestyrelsen.
- Hvem kan søge?
- Alle IMCC’ere kan søge – nye såvel som erfarne og medicinstuderende som ikke-medicinstuderende. Der er derfor intet der skal holde dig tilbage!
- Hvordan kan jeg søge?
- Du kan søge ved at udfylde følgende ansøgningsformular: https://forms.gle/vQ96L39kpubhNrUq9
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til international@imcc.dk
Tidligere FINO-møder:
2023: Uppsala, Sverige Tema: Conflict and Healthcare Systems
2022: Tampere, Finland Tema: Individual Health
2021: Oslo, Norge Tema: The Future of Medicine
2019: Reykjavik, Island Tema: Global Action Against Cancer
2018: København, Danmark Tema: Partnerships for the Goals