Vælg en side

MARCH MEETING 2024

Alle kan ansøge – om man er helt ny IMCC’er eller gammel og garvet, om man leder efter mere motivation eller man bare elsker IMCC. Deadline er d.07/12 kl.23:59.

– Vil du med til et internationalt møde?
– Vil du møde studerende fra hele verden, der er interesserede i det samme, som du arbejder med til hverdag i din aktivitet?
– Eller vil du gerne have et større indblik i, hvad det vil sige at lave sundhedsfremmende arbejde på et globalt plan?

Så er det tid til at slå til – IMCC skal nemlig endnu engang samle en delegation, der skal repræsentere Danmark på IFMSA’s generalforsamling i Ecuador fra d. 1. til d. 7. Marts 2024.
Delegationen skal bestå af nye såvel som erfarne – så intet skal stoppe dig fra at søge!

Først nogle praktiske oplysninger:
Hvor: Quito, Ecuador
Hvornår: 1.-7. Marts 2024
Obligatorisk forberedelsesmøde søndag d.04/02, samt et ekstra møde i februar som aftales internt i delegationen
Egenbetaling: 4.000 kr

Beløbet dækker kost, logi og transport til Ecuador. Det dækker altså ikke visum og vacciner.

Dette møde er en unik mulighed for at udvide dine perspektiver, kompetencer og udvikle dig personligt. IMCC’ere kommer gang på gang topmotiverede tilbage med nye venskaber på tværs af kulturer. Sammen med andre IMCC’ere og IFMSA’ere har du mulighed for at lære en masse om global sundhed og få kompetencer indenfor bl.a. ledelse, facilitering, økonomi, og meget mere.

Hvem kan søge?
Alle IMCC’ere kan søge – nye som erfarne og medicinstuderende som ikke-medicinstuderende. Vi forsøger at få en så blandet delegation som muligt til at repræsentere IMCC ude i verden.

Hvor kan jeg finde mere om invitationen og hvad det indebær?
Du kan finde Ecuadors invitation her.
Vil du læse om IFMSA og hvad der sker på møderne så læs her.
Læs derudover også om de forskellige ‘sessions’ man kan deltage i – prøv at se om du kan finde noget, der passer til dig og din aktivitet i IMCC (ellers beslutter vi sammen, hvilken session du skalpå).

Hvad skal være med i min ansøgning?
Det vigtigste er, at du både har fokus på, hvad turen tilbyder dig OG hvad du kan tilbyde IMCC. Du kan evt. læse mere og finde ansøgninger til inspiration her.

Hvordan kommer jeg med?
– I kan søge om en plads i delegationen ved at udfylde denne ansøgningsformular: https://forms.gle/V4Jheq6FVAuRc4Qc9
– Ansøgningsfrist er torsdag d.07/12 kl. 23.59.

Læs desuden Internationalt Udvalgs guide til generalforsamlinger i IFMSA her: https://issuu.com/linedamsgaard/docs/ga_guide_2016_f__rsteudkast/1

Besøg www.ifmsa.org for at læse mere om IFMSA som organisation.

Hvis du har spørgsmål til mødet, er du meget velkommen til at skrive til international.imcc@gmail.com

 

Tidligere delegationer:

2021: Online 

2020: Rwanda

2019: Slovenien

2018: Egypten

2017: Montenegro

2016: Malta

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
Og hold dig opdateret.
ErrorHere