Skal du med IMCC til Folkemødet, årets største folkefest?

 

Folkemødet 2019

Kom med til årets fedeste festival: Folkemødet!

Vil du med IMCC på folkemøde sammen med en masse andre seje IMCC’ere? For 7. år i træk drager IMCC på folkemødet på Bornholm, og sidste år var vi den bedst repræsenterede ungdomsorganisation. Og det skal vi også være i år!

Hvorfor skal jeg med? 

IMCC’s aktiviteter har tidligere både arrangeret og deltaget i debatter på folkemødet, men også arrangeret morgenløb, lavet bamsehospital og trænet kondomspåsætning. Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser! Som deltager på Folkemødet 2020 får du og din aktivitet mulighed for at deltage i og sætte dit præg på, hvilke aktiviteter vi skal have i år. Derudover får du ikke mindst en masse gode oplevelser, spændende diskussioner og et helt fantastisk selskab med andre skønne IMCC’ere

Hvordan kommer jeg med?

Hvis I vil med på Folkemødet, skal I skrive en ansøgning, der skal være landsbestyrelsen i hænde senest d. 10. marts. Skriv til os på folkemode@imcc.dk 

Derudover er der mulighed for at deltage vegne af sin aktivitet, udvalg, bestyrelse eller lign. 

Hvis I vil afsted som aktivitet eller lign.: Så send en ansøgning, hvor I kort beskriver: 

  • Hvad jeres aktivitet arbejder med?
  • Antal personer, som I gerne vil have med fra jeres aktivitet
  • Oversigt over hvilke events I afholder eller er medarrangører i – hvis I har nogle.
  • En refleksion over, hvilke events I kan være aktive deltagere i og hvordan
  • En refleksion over, hvordan jeres indsats på folkemødet kan komme jeres aktivitet og resten af IMCC til gavn resten af året.
  • I ansøgningen skal desuden fremgå, hvem (én eller flere) fra jeres aktivitet, der vil være repræsenteret i Folkemøde-arrangørgruppen, da dette er et krav for, at vi kan løfte Folkemødet i flok.

Hvis du ikke skal afsted med en aktivitet, men stadig gerne vil vise flaget for IMCC på folkemødet: så send os en ansøgning, hvor du skriver lidt om, hvad du kan bidrage med som IMCC’er på folkemødet.

Det praktiske:

  • Vi sover i telt på Allinges fodboldbaner. 
  • Det koster 650 kr. pr person at komme med, til gengæld bliver dine transportomkostninger refunderet.
  • Hvis jeres aktivitet mangler enten et sted eller eller en samarbejdspartner til et event – så skriv til os i landsbestyrelsen. Vi vil også opfordre til at snakke med hinanden

Hvis I har brug for løbende sparring eller idéer til arrangementer, så send en mail til skriv til os på folkemode@imcc.dk