IFMSA August Meeting 2019

Af Philip Bonde Christiansen

Hej! Jeg hedder Philip og jeg sidder i styregruppen i FFF København. Samtidigt er jeg med i Københavns lokalbestyrelse, og jeg har så fået den opgave at prøve at fortælle om August Meeting: et 10 dages langt møde med så proppet et program, at man hurtigt finder ud af at søvn, det er en luksus, som den menneskelige krop sagtens kan være foruden. Først: hvad var det overhovedet for et møde og hvorfor tog jeg dertil: Jo, mødet var det såkaldte August Meeting, en af IFMSA’s to årlige generalforsamlinger. Hvad er IFMSA, spørger du nok, siden det heller ikke er mere end et halvt år siden, jeg ikke selv anede hvad det var.

Jeg ser det lidt sådan her: hvis IMCC lidt er EU og ens aktivitet er Danmark (man er der for pengene og ellers glemmer man lidt at det er en ting – selvom det egentligt er fordelagtigt at være med) så er IFMSA FN. Det er stort, det er bureaukratisk, de er måske lidt for selvhøjtidelige og tingene går måske bare en kende for langsomt i forhold til det danske temperament. (Denne fortælling er et udtryk for skribentens egen holdning til både IMCC og IFMSA såvel som EU og FN.)
Når det så er sagt, er det nok også et af de eneste steder man vil se en israeler og en palæstinenser sidde side om side, en flok briter rende rundt med EU-flag som kapper og en japaner spise saltlakrids. Hvorfor tog jeg så med?
Jo, det er fem år siden der sidst har været en fra FFF med, og det kunne jeg ikke lade stå. Og helt ærligt: det var en tur til Taiwan for 3000 kr. – hvor får man ellers den chance? Mere seriøst så tog jeg med for at finde ud af, om andre lande havde lignende projekter som FFF, og hvad man eventuelt kunne lære dem og lære af dem.

Activities Fair

Hvilket leder godt over til den første historie: Activities Fair. Her kan lande stå ved en bod og præsentere deres projekter for alle de andre deltagere. Lidt ligesom Panums basisgruppebazar (og sikkert hvad der ellers findes af info-arrangementer i andre byer), bare næsten endnu mere kaotisk hvis det lyder muligt. Her fandt jeg ud af, at der faktisk ikke var nogen andre lande, som havde fokus på undervisning i HLR (red: hjerte-lunge-redning) til den almene befolkning. Det var lidt ærgerligt, men man har måske mindre fokus på den præhospitale indsats, når selve hospitalerne ikke rigtig fungerer – og så var det også et skulderklap i forhold til hvor langt foran vi er i Danmark. Nogen fik da også interesse for selv at starte lignende projekter, så det var fedt.Noget af det fedeste ved at være afsted er selvfølgelig muligheden for at lære studerende fra hele verden at kende. Under preGAen, en workshop som varer tre dage inden selve mødet begynder, delte jeg værelse med en fyr fra Belgien hvilket endte ud i en solid bromance, også på trods af at hans purunge 18 år fik mig til at føle mig bare en kende gammel.

En ting der skal nævnes, er National Food and Drinks Party, hvor alle lande tager mad og drikke med fra deres hjemlande. Det jeg husker bedst, var et eller andet irakerne havde med, som fuldstændigt udtørrede min mund som en ørken, og så nogle franske oste jeg pænt styrede uden om. Denne aften prøver folk hele tiden at stjæle hinandens flag, hvilket resulterede i at en pige fra Sydcypern næsten brækkede min næse og en stand-off mellem mig og nordmændene hvor vi holdt hinandens flag som gidsler.
Alt i alt var at tage med en oplevelse jeg sent vil glemme, og jeg vil anbefale alle at søge til næste møde i marts, man behøver hverken at vide noget om det internationale arbejde eller være inkarneret IMCCer for at tage med – man skal nok nå at lære det hele!