Historie fra Ilulissat sommer 2019

Skrevet af Amalie Læssøe Markers, Stud.med 10. semester KU

Opholdet i Ilulissat med IMCC-Grønland har for mig været den bedste måde at kombinere klinik-ophold og naturoplevelser. På vej til Ilulissat mellemlandede vi Kangerlussuaq i t-shirt og solbriller, det var svært at forstå, at det var julemandens land vi besøgte. Vi fløj videre med et lille rutefly og ankom til Ilulissat om formiddagen (Grønlandsk tid). En meget imødekommende grønlandsk portør, stod klar i lufthavnen til at køre os til hospitalet, hvor vi skulle bo i 4 uger. Vi var meget spændte på det hele. Dette var en drømmerejse vi havde glædet os til i månedsvis.

Jeg havde hørt, at hospitalet i Ilulissat er det hospital i verden med den smukkeste udsigt – det kan jeg nu selv bekræfte. Fra vores værelse havde vi udsigt til Isfjorden, hvor pukkelhvalers blåst og halefinde hurtigt blev et hverdagssyn.

 

De første dage på hospitalet var fyldt med nye menneskemøder, ansvar og klinisk praksis. Jeg har aldrig tænkt at jeg stod alene med en patient eller følt det uvedkommende hvis jeg hev fat i en af lægerne med et spørgsmål. Det har været et trygt læringsmiljø og jeg har klart haft en stejlere læringskurve end nogensinde før på et dansk klinikophold.  Vi var mest i ambulatorie og var et par gange med til småkirurgi og børneundersøgelser. Jeg var så heldig at være med til en fødsel. Det var en rigtig god oplevelse.

Kajak, bådture, vandreture, telt og fiskeri, hundeslæde mv. kan man ikke få nok af i Ilulissat.

Vi havde den vildeste oplevelse, da vi overnattede i telt i en lille bugt på Diskoøen til synet af 7 pukkelhvaler der jagede mindre fisk og krill lige som vi sad i aftensolen og spiste aftensmad lavet på trangia.

 

Den Grønlandske kultur minder på mange måder om den danske og så overhovedet ikke. Deres hverdag er mærket af tænkemåden ”tiden kommer” frem for (som herhjemme) at ”tiden går”. En livsanskuelse, man først lærer at forstå, når man besøger landet.

Jeg er ikke i tvivl om, at den erfaring og selvstændighed jeg har fået i Grønland, hvor midlerne er få og man arbejder på andre præmisser end herhjemme, er ufattelig god for en kommende ung læge. Tanken om at jeg har gjort en lille forskel for lokalbefolkningen i den tid jeg har været af sted varmer meget.