NorWHO

Om os

NorWHO er en simulation af et WHO-år samt WHA (World Health Assembly), som afholdes af WHO (World Health Organisation). Hvert år mødes WHO-medlemslandene til en sundhedsrelateret diskussion, hvorefter rammen for arbejdet i global sundhed fastlægges for det efterfølgende år eller en længere tidsperiode.

NorWHO er et projekt under IMCC, der blev grundlagt i 2013 og har som har til formål at fremme interessen og forståelser for Global Sundhed og sundhedspolitik blandt studerende.

Årligt afholder vi en 5-dages konference i København med deltagelse fra hele verden. Vi er universitetsstuderende fra forskellige fakulteter herunder medicin, folkesundhed, økonomi, fødevarer og ernæring med mere.

norwhoweb

Konferencen

Konferencens aktiviteter er splittet i to dele. I den ene del vil deltagerne få workshops og høre oplæg, som giver kompetencer med relevans for de efterfølgende dage. I denne del er der fokus på emner som politisk retorik, forhandlingsteori, præsentationsteknik og kommunikation. Undervisningen faciliteres af undervisere og foredragsholdere med erfaringer i de respektive områder.

Den anden del består af en simulation af, hvordan et år i WHO forløber samt selve WHO’s beslutningsdygtige, årlige generalforsamling (WHA). Hver deltager vil blive tildelt et land, en NGO eller en anden interessent, som de kan repræsentere.

Et eksempel kunne være Verdensbanken eller et medicinalfirma, som alle har indflydelse på WHO. Det er op til deltagerne at forberede sig grundigt. Hver deltager repræsenterer deres land eller organisation ved forhandlingsprocesserne i henholdsvis regionerne og på selve generalforsamlingen, hvor NorWHO til slut vil nå frem til et kompromis om det valgte tema.

På den sidste dag sammenskrives en resolution, hvor der stemmes om hver del, som skal vedtages efter WHO-procedure. Temaet var i 2014 ”Mental Health in Crisis Situations”, i 2015 “Non-communicable diseases”, i 2016 “Antimicrobial resistance” og i 2017 ”The double burden of malnutrition”. Det tilstræbes, at der opnås et fælles kompromis om en resolution, der vil være i overensstemmelse med, hvad WHO ville have stemt ind ved en officiel WHA. Det giver også mulighed for at dokumentet kan anvendes som en reel ungdomsintervention på den officielle generalforsamling i WHO.

Samarbejdspartnere

NorWHO er en del af IFMSA’s (International Federation of Medical Students’ Association’s) transnationale projekt ‘WHO Simulation’. Det giver os den fordel at kunne bygge videre på erfaringer fra andre WHA-simulationer og styrke IMCC’s relationer til andre studieretninger og vores nordiske søster-organisationer. Desuden er ambitionen at finde andre partnere i form af NGO’er, der har interesse i at samarbejde og udvikle projektet i fællesskab med os.

Vil du være med?

 Du er altid velkommen til at skrive, hvis du har nogen spørgsmål, på norwho@imcc.dk

skaermbillede-2017-01-06-kl-15-52-02

Gruppens medlemmer

NorWHO er en tværfaglig IMCC-aktivitet, hvilket har medlemmer som er baseret i både Århus og København. NorWHOs organizing committee medlemmer repræsenterer en lang række studieretninger herunder bl.a. medicin, folkesundhed, økonomi, fødevarer og ernæring m.fl.

Tværfagligheden giver en god dynamik i gruppen og en række kompetencer, der udgør fundamentet for konferencens succes.

Undergrupper

Gruppen er opdelt i undergrupper med forskellige ansvarsområder. Vi arbejder inden for områderne PR, Fagligt program, Logistik, Fundraising og Socialt program.
Alle universitetsstuderende, der har lyst til at skabe en superspændende konference, kan blive del af NorWHO. Hovedparten af arbejdet og møderne foregår via online-møder, men der er også månedsmøde i hver by en gang om måneden. Der bliver derudover også afholdt to nationale møder om året, hvor vi i efteråret mødes i Århus og i foråret i København.

Hvis du er interesseret i at være en del af vores organizing committee, så bare kontakt os! Du kan finde vores kontaktoplysninger her.

webnorwho2

Organizing Committee for NorWHO 2017

National aktivitetsleder

National økonomiansvarlig

Lokale aktivitetsledere

Besøg vores hjemmeside eller på Facebook og læs mere om NorWHO.