Organisationen
IMCC’s øverste myndighed er generalforsamlingen, som hvert år vælger en bestyrelse. Bestyrelsen består af syv personer, der varetager den daglige ledelse af IMCC. Bestyrelsen har uddelegeret en del af dette arbejde til organisationens landssekretariat, der består af en landssekretær og 2 økonomimedarbejdere.
Lokalafdelinger
Alle medlemmer af IMCC er tilknyttet en af fire lokalafdelinger, der findes i København, Århus, Odense og Aalborg. Hver lokalafdelinger har en lokal bestyrelse, der varetager den daglige drift af lokalafdelingen. Disse står for at arrangere månedsmøder, afholder fester, tager sig af nye medlemmer og meget andet. Lokalafdelingerne bliver støttet af 3 ansatte lokalsekretærer, der hver arbejder 5 timer ugentligt.
Undergrupper og projekter
De fleste IMCC’ere er udover at være tilknyttet en lokalafdeling tilknyttet en undergruppe. Det er undergrupperne, der varetager IMCC’s projekter indefor følgende tre interesseområder:
Disse tre interessefællesskaber fungerer som platforme for samarbejde projekterne imellem.
I IMCC stilles der ingen krav til kompetencer, når man starter. Til gengæld mener vi, at det skal være muligt at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at varetage det frivillige arbejde. Udover at støtte op om at sende vores medlemmer på kurser holder vi interne kurser og workshops, der eksempelvis kan være tilrettet den enkelte undergruppe eller lokalafdeling.
Hvert år på generalforsamlingen vælges der en kompetence-ansvarlig ind i bestyrelsen. Det er dennes opgave at arrangere kurser og workshops for medlemmerne. Denne person holder desuden styr på de medlemmer der har undervisningserfaring (i daglig tale kaldet trænere). Træningsgruppen består hovedsageligt af garvede og engagerede medlemmer, der har været på undervisningskursus gennem IFMSA eller har opnået lignende kompetencer på anden vis.
