Opstartsweekend i Internationalt Udvalg (IU)

Er international sundhed noget for dig?

Synes du også at internationalt sundhedsarbejde er spændende eller vil du bare gerne vide mere om hvad global health er? Så er Internationalt Udvalg (IU) opstartsweekenden lige det rette for dig.

IU er…

IU er et relativt nyopstartet udvalg i IMCC, som beskæftiger sig med IMCC’s internationale profil og internationale aktiviteter. Vi har bl.a. undersøgt, hvilket udbytte IMCCere har fået ved at deltage på internationale møder, og vi arbejder på, hvordan IMCC kan få mest gavn og udbytte af sit internationale arbejde. Samtidig er IU også et sted hvor viden om internationale muligheder deles.

Ta’ med på opstartsweekend!

Sæt et stort kryds i kalenderen den sidste weekend i januar (30/1-1/2) og ta’ med på IUs opstartsweekend. Programmet består af flere inspirerende oplægsholdere, der vil fortælle dig om global sundhed. Vi vil også benytte weekenden til at planlægge IUs aktiviteter i 2015. Arrangementet vil altså give os alt fra spændende viden til socialt samvær, og ikke mindst, kvalitetstid. Hvis du har nogen spørgsmål eller lignende så skriv til international@imcc.dk.

Bindende tilmelding senest den 18. januar ved at udfylde denne formular her.