Nyd din sommerferie. Lad batterierne op. Og gør klar til et nyt semester som IMCC’er.

Det nye sort indenfor erhvervslivet er en øget opmærksomhed på det man kalder ’work-life balance’, altså at man tilpasser ens arbejdsliv og fritidsliv med det formål at blive et helt og sundt menneske, og på den måde undgå at blive til en arbejdsnarkoman, som Patrick Bateman, eller en slacker som Raoul Duke.

For os IMCC’ere hedder betegnelsen nærmere ’work-study-volunteer-life balance’, hvor det er endnu mere vigtigt at holde balancen, for ikke at tippe til den ene eller den anden side.

Derfor må du nyde ferien, så I får ladet batterierne op, og er klar til en sund semesterstart med IMCC events.

Fra sekretariatet og bestyrelsens side holder vi også lidt ferie, samtidig med at vi får lagt planer for resten af året.

Vi har nedsat to spændende udvalg. Det ene udvalg kalder vi ’IMCC Bæredygtighedsudvalget’, der diskuterer, hvordan vi kan sikre ansvarligt og bæredygtigt, sundhedsfremmende arbejde nu og i fremtiden. Det andet udvalg har et internationalt perspektiv, og belyser vores internationale samarbejder.

Fremtidsplaner har vi mange af blandt andet er ideen at opstarte en arbejdsgruppe, der skal etablere IMCC Alumneforening. Derudover er vi også i gang med forberedelserne til IMCC Generalforsamling den 1. November 2014. I år præsenteres programmet sammen med Københavns lokalbestyrelse, og vi håber, at du har lyst til at deltage og blive hørt.

Næste år fylder IMCC 65 år, og vi er derfor også i gang med at se nærmere på, hvordan vi skal fejre os selv. Det kommer der meget mere info om senere.

Af mindre projekter har vi vores ’IMCC lokal-kalendere’, som har til formål at skabe et bedre overblik over alle vores aktiviteter. Tilmed ønsker vi en forstærket kommunikation til vores medlemmer, og evaluerer derfor på en medlemsundersøgelse udført over sommeren.

Kort sagt: Her sker en hel del og med alle de nye tiltag, så kan jeg røbe, at det bliver endnu federe at være ny IMCC’er, eller en garvet en af slagsen.

 

Og tilbage til hvor jeg slap: Nyd din sommerferie. Lad batterierne op. Og gør klar til et nyt semester.

For her i IMCC er der varmet op til et hedt år. Der er en masse vi skal nå.

 

På vegne af bestyrelsen,

Jesper_Signature (1 test)