Ny Landsbestyrelse for IMCC

I weekenden d. 9. til 11. november 2018 afholdtes Nationalweekend og Generalforsamling i IMCC.  Det foregik på Ankersminde i Gadsbølle på Fyn. Halvfjerds unge frivillige brugte nogle dage på at diskutere, koordinere, samarbejde, have det sjovt og vælge ny Landsbestyrelse.

Den nye Landsbestyrelse består af Forperson Julie Lauritzen, Økonomiansvarlig Theis Bock, Ansvarlig for Internationale Relationer Helena Vendelin Rahbek Pedersen samt Bestyrelsesmedlemmer Nynne Halkjær, Frederikke Bach Larsen, Sofus Sølyst samt Sabina David Ruban.

Bestyrelse 2018

På fotoet ses fra venstre til højre Sabina, Helena, Julie, Frederikke og Sofus.

Generalforsamlingen var livlig, konstruktiv og fremadrettet. Det var positivt at se IMCC medlemmer fra alle 6 lokalafdelinger og ikke mindst at mere end en tredjedel af deltagerne var debutanter i en GF-sammenhæng. Det lover godt, at IMCC fortsat kan sikre nye aktive frivillige i foreningen.

Ved generalforsamlingen blev der sagt tak og farvel til den ”gamle” Landsbestyrelse med Formand Torsten Vinding Merinder i spidsen. Den nye Landsbestyrelse overtager formelt roret den 1. januar 2019.