NGO søger praktikanter til efteråret 2017

Kommunikation – Organisationsudvikling – Fundraising

imcc-2013-logo_CMYK-NYHEDSBREV

Går du og leder efter eller overvejer praktik i efterårssemestret 2017? Så se her!

 

IMCC er en forening drevet af frivillige, som har et brændende ønske om at gøre verden til et sundere sted at være. Vi arbejder nemlig med sundhedsfremme på alle tænkelige måder, både i Danmark og internationalt. Fælles for vores mere end 30 projektgrupper er vores fælles vision om at skabe en retfærdig verden, hvor alle har lige adgang til sundhedsydelser og er fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Se meget mere om IMCC på www.imcc.dk

 

Hvad skal jeg så lave i en praktik hos IMCC?

Vi er på udkig efter praktikanter, som har lyst til lidt af hvert. Vi har et ønske om at styrke vores kommunikation, både internt og eksternt. Specielt har vi et brændende ønske om at styrke vores profil og tilstedeværelse på diverse sociale medier, såsom Facebook, Instagram og YouTube. En praktikperiode i foreningen kunne f.eks. indebære at udvikle eller videreudvikle kommunikationsstrategier og eksekvere disse i samarbejde med sekretariatslederen. Det kunne også være at være med til at producere indhold til diverse platforme med video, artikler mv.

 

Herudover har vi fokus på at gøre foreningen mere økonomisk uafhængig, hvorfor vi også meget gerne vil høre fra studerende, som har lyst til at blive danmarksmestre i fundraising.

 

Ikke nok med det, så er vi i færd med at oprette nye lokalafdelinger i Roskilde og i Næstved. IMCC har allerede lokalafdelinger i København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg. Som praktikant i IMCC har du også mulighed for at være med til at oprette nye lokalafdelinger, hvor der skal organiseres og afholdes events, møder og alt muligt andet, som relaterer sig til organisationsudvikling.

 

Som du nok kan se, så vil vi i det hele taget gerne høre fra dig, som har lyst til at være praktikant i en super spændende og voksende frivilligforening, hovedsageligt bestående af meget aktive studerende,

 

Praktisk

Vi søger både en praktikant til vores sekretariat i Aarhus og i København. Altså, hvis du bor i Aarhus, må du gerne markere i din ansøgning at du søger praktik i Aarhus. Hvis du bor i København skal du anføre at du søger praktik i København.

 

Vi er meget fleksible ift. praktikstart- og slut, så det finder vi bare ud af ift. hvad der passer ind i dit studie. Hvis du allerede kender datoerne for hvornår en mulig praktik kunne ligge i efterårssemestret, må du gerne skrive dette i din ansøgning også.

 

Send os din ansøgning

Skriv lidt om dig selv, hvad du har lyst til at lave i en praktikperiode hos IMCC, og send dette samt dit CV til Mikael Bjerrum, som er sekretariatsleder, på mikael@imcc.dk.

Du er også velkommen til at ringe for at høre nærmere på mobil: 40113883.

Vi skal have din ansøgning senest den 30. april 2017