International rådgiver til IMCC

Har du lyst til at arbejde med internationale projekter og udviklingssamarbejde i en organisation for unge, der brænder for at lave sundhedsprojekter lokalt, nationalt og internationalt? Så er jobbet som international rådgiver i IMCC lige noget for dig.

ny jpeg

IMCC søger en medarbejder, der arbejder løsningsorienteret og ser samarbejde og kommunikation som nøglen til et godt arbejdsfællesskab, hvad end det er med kollegerne på sekretariatet, bestyrelsen eller de frivillige medlemmer. Du skal være skrap til projektstyring og kunne samarbejde med en masse engagerede medlemmer. Du skal have overblik over ansøgningsfrister og rapporteringsdeadlines og sikre gode, bæredygtige projekter i tæt samarbejde med 11 projektgrupper, der består af unge, engagerede frivillige. I arbejdet indgår desuden besvarelse af henvendelser fra medlemmer samt løsning af sekretariatets daglige administrative opgaver.

Vi ønsker en medarbejder, der:

  • Har erfaring med udviklingsprojekter, FN’s Verdensmål, bæredygtighed og rådgivningsopgaver
  • Har kendskab til Dansk Ungdoms Fællesråds og CISUs internationale retningslinjer
  • Har kendskab til budgetlægning, økonomistyring og samarbejde med revisor
  • Har kendskab til LFA, M&E og projektstyring
  • Har fremragende dansk- og engelskkundskaber
  • Kan varetage kontakten og koordinationen med de frivillige
  • Kan arbejde selvstændigt og er samarbejds- og løsningsorienteret
  • Kender til det frivillige foreningsliv

Vi kan tilbyde dig:

  • En organisation, hvor tingene rykker, og hvor der er kort vej fra idé til handling
  • Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Ansvar, medbestemmelse og indflydelse
  • Muligheder for efteruddannelse
  • En masse engagerede frivillige, der sætter pris på dit arbejde

 

Praktisk:

Jobbet ønskes besat fra d. 1. marts 2019 eller snarest muligt. Ansøgningsfristen er lørdag den 16. februar kl. 12:00. Ansøgning og curriculum vitae skal sendes til mikael@imcc.dk og mærkes ”International Rådgiver”. Spørgsmål kan rettes til sekretariatsleder Mikael Bjerrum på telefonnr. 40113883.

Din arbejdsplads bliver på landssekretariatet i Studenterhuset, Nørre Allé 8, 2200 København N (ved Panum Instituttet), hvor du deler kontor med tre kollegaer. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Da vi er en frivilligorganisation, vil der også kunne forekomme weekend- og aftenarbejde, ligesom der vil være behov for jævnlige rejser til Aarhus. Lønnen udgør 28.000 kr. netto plus 10% arbejdsgiverbetalt pension.

 

Om IMCC:

IMCC er en organisation for studerende, der driver sundhedsfremmende aktiviteter baseret på frivilligt arbejde både lokalt, national og internationalt. IMCC har omkring 1900 medlemmer, som alle er tilknyttet en af vore seks lokalafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Roskilde og København. Det er medlemmerne, der driver og udvikler aktiviteterne samt starter nye initiativer op, og sekretariatet er med til at støtte op om medlemsengagementet ved blandt andet at vejlede de frivillige, sikre de organisatoriske rammer og varetage den daglige drift. IMCC har på nuværende tidspunkt omkring 30 forskellige aktivitetsgrupper, der overordnet arbejder inden for områderne Undervisning og Oplysning, Politisk fortalervirksomhed, Udviklingsarbejde samt Udveksling. Du kan læse mere om os her. Og læse mere om vores internationale udviklingssamarbejde her.