IMCC søger praktikant

imcc-2013-komplet-vertilogo [sort]

NGO søger praktikant til efteråret 2018

Kommunikation. Organisationsudvikling. Fundraising.

 

Går du og leder efter eller overvejer praktik til efterårssemestret 2018? Så se her!

 

IMCC er en forening drevet af frivillige, som har et brændende ønske om at gøre verden til et sundere sted at være. Vi arbejder nemlig med sundhedsfremme på alle tænkelige måder, både i Danmark og internationalt. Fælles for vores mere end 30 projektgrupper er vores fælles vision om at skabe en retfærdig verden, hvor alle har lige adgang til sundhedsydelser og er fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Se og læs meget mere om IMCC på www.imcc.dk

 

Hvad skal jeg så lave i en praktik hos IMCC?

IMCC har et lille sekretariat med tre ansatte. Der vil være meget store muligheder for selv at præge indholdet af arbejdsopgaver i praktikperioden, og vi forventer at praktikanten arbejder selvstændigt og tager ansvar.

Hos IMCC kan man blandt andet lære hvordan det er at samarbejde med aktive unge frivillige; man kan lære om projektstyring, planlægning af kampagner og meget, meget mere,

Vi er på udkig efter en praktikant, som har lyst til alsidige arbejdsopgaver, som f.eks. kunne være:

  • Kommunikation: Vi ønsker at styrke vores kommunikation, både internt og eksternt. En praktikperiode hos os kunne f.eks. indebære at videreudvikle kommunikationsstrategier og eksekvere disse i samarbejde med sekretariatslederen. Eller at medproducere indhold til diverse platforme med videoer, artikler mv.
  • Fundraising: Vi har fokus på at gøre foreningen mere økonomisk uafhængig, hvorfor vi også meget gerne vil høre fra studerende, som har lyst til at blive skarpe på fundraising.
  • Organisering og eventplanlægning: Som praktikant i IMCC har du også mulighed for at være med til at organisere og afholde events, internationale konferencer og meget mere, som relaterer sig til organisationsudvikling.
  • Kvalitetssikring, monitorering & evaluering: Har du flair for logistik, tal og systemer? Er du god til at følge op på ting? Vil du være med til at gøre resultaterne synlige og præsentere dem på en overskuelig og passende måde efterfølgende? Det er der rig mulighed for!

 

Vi vil i det hele taget gerne høre fra dig, som har lyst til at være praktikant i en super spændende og voksende frivilligforening, bestående af et meget bredt spektrum at yderst engagerede studerende, hvor der også er et blomstrende socialt fællesskab.

 

Praktisk

Vi søger en praktikant til vores sekretariat i København, som ligger på Nørre Allé på Nørrebro.

Vi er meget fleksible ift. praktikstart- og slut, så vi finder bare ud af, hvad der passer bedst ind ift. dit studie. Hvis du allerede kender datoerne for, hvornår en mulig praktik kunne ligge i efterårssemestret, må du gerne skrive dette i din ansøgning også.

 

Send os din ansøgning

Skriv lidt om dig selv, hvad du har lyst til at beskæftige dig med i en praktikperiode hos IMCC, og send dette samt dit CV til Mikael Bjerrum, som er sekretariatsleder, på mikael@imcc.dk.

Du er også velkommen til at ringe for at høre nærmere på mobil: 40113883.

Vi skal have din ansøgning senest den 28. april 2018