IMCC søger praktikant til NGO med fokus på sundhed

Arbejdsopgaver

  • Lave forudgående research ift. fundraising
  • Udforme udkast til fondsansøgninger i samarbejde med sekretariatet og foreningens aktivitetsgrupper
  • Samarbejde med sekretariatet om at udvikle IMCC’s nye lokalafdelinger i Esbjerg og Næstved
  • Sammen med sekretariat og Landsbestyrelse udvikle planer for en fortsat organisationsudvikling
  • Diverse administrative opgaver

 

Kvalifikationer

Vi forestiller os at du har en baggrund indenfor samfundsfagligt eller humanistisk studie, eller på anden måde har erfaring indenfor de arbejdsopgaver, som er beskrevet ovenfor.

 

Vi forventer af dig:

  • At du er selvstændig, men også kan arbejde i et team
  • At du kan fokusere samtidigt med at have flere bolde i luften
  • At du har en forståelse for foreningsverdenen, og forståelse for hvordan organisationer som sådan fungerer
  • At du er god til at skrive, da noget af dit arbejde består i at skrive udkast til fondsansøgninger
  • At du formår at opnå en helhedsforståelse af IMCC, som med mange aktiviteter, kan være svær at formidle som en samlet forening.

 

Vi kan tilbyde dig…

Hos os får du kreativ frihed og muligheden for at udfolde dig og afprøve dine evner, i en ungdommelig organisation, der er åben for nye tiltag. Du får samtidig medindflydelse på dine arbejdsopgaver, som vi vil søge at tilpasse, således at de passer til dit studie og dine forventninger for praktikken.

 

Derudover får du også erfaring med og indsigt i hvordan man arbejder i en NGO med en masse engagerede frivillige medlemmer.

Vi tilbyder dig en åben arbejdsplads med fleksible arbejdstider, hvor du har mulighed for at følge kurser på dit studie, sideløbende med praktikken.

 

Hvor meget? 

Arbejdstiden kan være bestemt af dit studie, ellers forestiller vi os en arbejdsuge på ca. 30 timer. Timeantallet kan vi naturligvis justere ift. dine muligheder. Dine arbejdstimer ligger som udgangspunkt i dagtimerne, men der må forventes arrangementer aften og weekend. Vi tilbyder stor fleksibilitet til gengæld.

 

Hvornår?

Vi forestiller os at praktikperioden løber fra 1. februar 2017 til engang i maj 2017. Vi vil selvfølgelig planlægge din praktikperiode, således at den passer i henhold til dit studie.

 

Hvor?

 

Du vil komme til at arbejde på IMCC’s landssekretariat på adressen Nørre Allé 8, 2200 København N.

 

Ansøgning

 

Ansøgning mærket ”Praktikantansøgning” i emnefeltet sendes til mikael@imcc.dk senest d. 31. december 2016. I ansøgningen skal indgå en kort motiveret ansøgning, samt dit CV med billede.

 

Samtaler vil forløbe umiddelbart lige efter nytår.

 

Ved spørgsmål til praktikken kontakt Mikael på tlf. 40 11 38 83.