“IMCC Prisen 2014: Og de nominerede er…”

Sidste år løb NorWHO med prisen. Hvem skal æres i år?

Traditionen tro skal vi endnu engang ære nogle seje IMCCere med IMCC Prisen – og du kan være med til at bestemme, hvem der skal være den heldige vinder.

Vinderen afsløres og overrækkes prisen på generalforsamlingen den 1. november 2014. Selve udvælgelsen sker forinden, hvor din Landsbestyrelse vil gennemgå samtlige nomineringer for derefter at udvælge årets vinder.

Tidligere pris-modtagere

IMCC prisen blev givet første gang i 2011. De velfortjente vindere af prisen var arrangørerne af AM’11, som blev belønnet for deres afholdelse af eventen IFMSA’s August Meeting i København.

I 2012 gik prisen til Aalborgs lokalbestyrelse, som på ganske kort tid var lykkedes at skabe en enorm vækst og godt sammenhold i en helt ny lokalafdeling.

Sidste år løb NorWHO med prisen. De havde afholdt Nordens første World Health Assembly Simulation med stor succes, og deltagelse på tværs af landegrænser og studieretninger.

Sådan nominerer du…

  • Udfyld denne google formular.
  • Deadline: den 20. oktober 2014.

Hvem kan vinde prisen?

  • En ny, spændende aktivitet, der har gjort sig bemærket.
  • En aktivitet, der har gjort en ekstra indsats.
  • En stærk, velfungerende aktivitet, der bliver ved med at udvikle sig.
  • En lokalbestyrelse som har gjort noget specielt for sin lokalafdeling.
  • ….eller noget helt andet!