Et tabubelagt emne

Skrevet af Ida Zilmer Johansen

 

IMCC Uland Ghana har netop afsluttet et pilotprojekt med fokus på seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder. I dette indlæg skriver et af medlemmerne fra gruppen om de tanker der kan opstå i forbindelse med at opstarte projekter i andre lande, end det man selv bor i.

 

1947994_1584855931827986_1355607079867436698_n

 

I slutningen af 2014 begyndte IMCC Uland og Ghana Coalition of NGO’s in Health (GCNH) et samarbejde for at etablere et projekt i Upper West Region i Ghana. Inden længe var to af medlemmerne fra IMCC Uland på forundersøgelsestur i Ghana. Her samarbejdede de to organisationer om at finde frem til, at projektet skulle fokusere på seksuel og reproduktiv sundhed samt rettigheder blandt unge i området.

 

Under IMCC Ulands besøg foretog medlemmer fra GCNH nogle fokusgruppeinterviews med en gruppe af unge i området. De unge, som blev interviewet, forklarede en tabubelægning og stigmatisering, som lå tungt over det svære emne. De fortalte, at mange ikke indrømmer, at de har sex og forklarede, at ‘man’ dyrker altså ikke sex, før ‘man’ bliver gift. Men hvem er ‘man’, når de fleste unge indrømmer, at mange altså har sex inden ægteskab?

 

Opfordrer vi de unge til at have sex?

En udfordring opstår dermed i det, at vi forsøger at opstarte et projekt med fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder, i et område hvor ‘man’ ikke har sex. På grund af religion og kultur bliver der set ned på at have sex før ægteskab. Men sagen er den, at mange har sex, og pga. den tabubelægning og stigmatisering der er, opstår der problemer, når unge får kønssygdomme, bliver gravide, eller ender i forhold, hvor de ikke føler, at de har lov til at sige fra.

 

Hvordan italesætter vi dette, og hvordan bliver projektet velkomment i et samfund, hvor afholdenhed ofte er den mest udtalte løsning? Hvordan sørger vi for, at vi ikke bare er endnu en organisation, der forsøger at skabe ændringer ud fra vores egen forestilling om udvikling, og ikke ud fra hvad der er bedst i det specifikke område?

 

Et blik på en del af verden vi ikke kender

IMCC Uland Ghana består af studerende. Henholdsvis en fra Antropologi, to fra Global Health, en fra Folkesundhed og en fra African Studies. Vi har dermed en tværfaglig tilgang til projektarbejde, som i kombination med vores partnerorganisation i Ghana bliver endnu mere tværfaglig og særligt tværkulturel. Men man kan i en stund undre sig over, hvilken viden vi i IMCC Uland Ghana har, der kan bruges i en kontekst, som er en helt anden end den, vi tilbringer vores hverdag i.

 

Mange organisationer laver såkaldt udviklingsarbejde i et område af verden, som de i virkeligheden ikke kender til: med den forestilling om at udvikling’ har et startpunkt og et mål – og én vej at nå dertil. Det bliver til tider svært at retfærdiggøre, hvorfor organisationer i den globale nord skal lave projekter i den globale syd. Er det i virkeligheden en måde at føre den historiske tankegang videre om, at nogle ved bedre end andre?

 

En nysgerrighed om verden

I IMCC Uland forsøger vi at gøre op med forestillingen om, at nogle i verden ved bedre end andre. Vi er med i disse projekter for at lære mere om verden, for at få konkret erfaring med projektarbejde og for at lære en anden kultur at kende. Vi er ikke i projektet, fordi vi føler, at vi ved noget, som vores Ghanesiske partnerorganisation ikke ved; dog at vi i et samarbejde står stærkere. Derfor blev projektet opstartet med en nysgerrighed og en åbenhed om, hvad der var brug for, og hvilken målgruppe der skulle involveres.

 

youth-models-3

 

Det var altså de unge selv, der udpenslede problemet. Og dermed har vi, sammen med GCNH, stablet et projekt på benene, hvor det er unge rollemodeller, der holder dialogbaserede workshops for andre unge, om de udfordringer der er ved at have sex. For mange af de unge har sex, men fordi de ikke kan tale om det, og fordi de ikke tør gå til læge med det, så kan konsekvenserne være kønssygdomme og uønskede graviditeter.

 

Et spørgsmål om tillid

I januar 2016 var endnu to af IMCC Ulands medlemmer på projektbesøg i Upper West Region. Dette var begyndelsen på selve pilotprojektet. Ud fra fokusinterviews blev det besluttet, at dette pilotprojekt skulle have fokus på at skabe en tillid mellem de unge og sundhedspersonalet. De unge skal ikke føle sig alene, når de har problemer. De skal turde gå til lægen, uden at være bekymret for at blive udstødt fra deres sociale kredse.

 

Nu har pilotprojektet nået dets ende. Dialog workshopsene har vist, at de unge gerne vil tale om det, så længe der bliver skabt et forum, hvor det er velkomment og trygt. Noget så basalt som tillid er altså med til at styrke et projekt med fokus på sundhed.