Endelig sker det! TNT 10. – 12. april

10576967_10152592526085479_4288356011797319403_n

 

Trænergruppen sparker semestret i gang med en ny TNT (Training New Trainers – IMCC’s træneruddannelse), og IMCC har brug for lige netop DIG til at gøre fremtidens IMCC’ere endnu mere kompetente. Til lejligheden flyver vi Samsom Williams ind fra London, en super erfaren træner, for at give os det bedst mulige udgangspunkt. Ansøgningsdeadline er d. 10. marts.

 

Trænergruppen?

Trænergruppen arbejder efter en vision om, at erfarne IMCC’ere kan uddanne nye. Dette vil vi gerne sætte i system, ved at uddanne endnu en gruppe, der kan give kurser eller “træninger”, hvor det efterspørges i foreningen dels ved månedsmøder, nationale møder, lokalbestyrelsesarrangementer osv., og dels ved større kursusdage.

På længere sigt, vil vi gerne have et endnu stærkere trænerkorps end nu, der kan træne i alle tænkelige relevante IMCC-relaterede emner, eksempelvis:

  • Projektstyring
  • Ledelse (i alle afarter)
  • Fundraising
  • Teambuilding
  • Økonomistyring
  • Organisationsteori
  • Konflikthåndtering og ansvarsfordeling
  • Motivation og fastholdelse af medlemmer
  • Præsentationsteknik
  • PR
  • Klima og sundhed
  • Og så videre…

 

Det fundamentale princip i IMCC’s trænergruppe

IMCC’s trænere afholder udelukkende workshops i emner, de har personlig erfaring med. Dette er for at sikre høj kvalitet af træningerne.

 

Hvem?

Eftersom man skal have praktisk erfaring med de emner, man giver træninger i, skal man have en vis baggrund i IMCC – eller andetsteds – for at kunne komme i betragtning til træneruddannelsen og dermed trænergruppen.

 

Praktisk

TNT’en bliver afholdt på Peter Sabroes Minde i Højbjerg ved Aarhus d. 10.-12. april. Kurset er gratis og transport bliver refunderet. Det forventes som udgangspunkt, at man deltager hele weekenden og overnatter i hytten. Programmet ligger endnu ikke helt klart, men kurset starter sandsynligvis ved middag eller tidlig eftermiddag fredag.

 

Indhold og udbytte af TNT

Deltagerne vil blive uddannet i at afholde træninger, dvs. der er sessions i præsentationsteknik, planlægning af en træning, forskellige elementer i træninger og opbygning heraf, facilitering, gruppedynamik osv.

 

Så søg!

Kunne du tænke dig, at give dine kompetencer videre til andre IMCC’ere? Blive en del af trænergruppen – det yderst eksklusive selskab ;)? Uddannes i at give workshops – også gældende i IFMSA?

Skriv en ansøgning til training@imcc.dk senest 10. marts kl. 23:59 med følgende punkter:

  • Navn, by, tlf.-nr.
  • IMCC-erfaring og nuværende positioner
  • Evt. anden relevant (organisatorisk) erfaring
  • Fremtidsplaner i IMCC
  • Emner som du mener, du har tilstrækkelig praktisk erfaring med, til i fremtiden at kunne give trainings i
  • Motivation
  • Andet

 

Der er begrænsede pladser på kurset så uddyb gerne din motivation!