Bliv en del af teamet – Trænergruppen

Kunne du tænke dig at give dine kompetencer videre til andre IMCC’ere? Blive en del af trænergruppen, og dele din erfaring til andre frivillige? Uddannes i facilitere workshops selv; og udvikle fællesskabet med din viden? Så er det Trænergruppen du skal med i  – via TNT (Training of New Trainers) d. 26.-29. september.

Med Trænergruppen kan du komme til at undervise andre frivillige i bl.a.:

  • Projektstyring
  • Ledelse
  • Teambuilding
  • Do No Harm
  • Organisationsteori
  • Konflikthåndtering og ansvarsfordeling
  • Motivation og fastholdelse af medlemmer
  • Præsentationsteknik og formidling
  • PR
  • Klima og sundhed

… og meget mere.

[Trænergruppen 2019] _ TNT_Promo_02

 

Det fundamentale princip i IMCC’s trænergruppe er, at IMCC’s trænere afholder workshops i emner, de har personlig erfaring med. Dette er med til at sikre høj kvalitet af træningerne. Derudover skal alle IMCC’s træner gennemgå en officiel træneruddannelse, som er vores TNT – Training New Trainers; en specialiseret Trænerweekend, hvor DU bliver en del af teamet.

Hvem leder vi efter?

Eftersom man skal have praktisk erfaring med de emner, man giver træninger i, er det vigtigt at man har erfaring i IMCC eller andetsteds fra, for at blive en træner. Dette er for at sikre bedst mulige træninger vi udbyder i fællesskab.

Hvor, hvordan og hvornår?

TNT 2019 kommer til at foregå den 26.-29. september, lige uden for Aarhus på Himmerriggården, Trigevej 23, 8382 Hinnerup.. Vi har fået lov til at låne et forsamlingshus med køkken, fællesrum og masser af værelser. Kurset er gratis og transport bliver refunderet. Det forventes som udgangspunkt, at man deltager hele weekenden og overnatter i hytten. Nærmere detaljer kommer som vi bevæger os tættere på, men kurset starter med indcheckning torsdag aften, d. 26. sep.

Hvad får du ud af at være med?

Deltagerne vil blive uddannet i at afholde træninger, dvs. der er sessions i præsentationsteknik, planlægning af en træning, forskellige elementer i træninger og opbygning heraf, facilitering, gruppedynamik osv.

Så søg!

Helt lavpraktisk → hvordan bliver DU en del af Trænergruppen?

For at komme med på TNT, skal du skrive en ansøgning til training@imcc.dk senest 25. juli med information til følgende punkter:

  • Navn, by, tlf.-nr.
  • IMCC-erfaring og nuværende positioner
  • anden relevant (organisatorisk) erfaring
  • Fremtidsplaner i IMCC
  • Emner som du mener, du har tilstrækkelig praktisk erfaring med, til i fremtiden at kunne give       træninger/undervise i
  • Din motivation for at være med i Trænergruppen / dele din erfaring
  • (Hvis relevant) – Andet du gerne vil fortælle os?

Der er begrænsede pladser på kurset, så smid os en ansøgning i dag!