Bliv en del af IMCC Uland!

Lige nu søger IMCC Uland nye frivillige medlemmer til vores projekter i Ghana, Kenya og Etiopien.

 

IMCC Uland er en ambitiøs, tværfaglig aktivitetsgruppe under IMCC, som består af studerende, der alle deler en fælles interesse i organisatorisk og sundhedsfagligt arbejde i udviklingslande.

 

IMCC Ulands primære mål er at forbedre sundheden for lokalbefolkningen i de pågældende indsatsområder. Vi samarbejder med lokale partnerorganisationer, og vi tror dermed på et ligeværdigt samarbejde mellem vores partnere og os.

 

Som frivillig i IMCC Uland vil du blandt andet få erfaring i:

  • projektstyring på afstand
  • monitorering og evaluering
  • facilitering af workshops
  • bæredygtigt udviklingsarbejde
  • organisatorisk arbejde

 

Du vil derudover blive inviteret til en række gratis kurser omhandlende blandt andet udviklingsarbejde og sundhedsfremme.

 

Til infomøde den 11. november vil du kunne høre oplæg fra Ghana gruppen og East Africa Group (projekterne i Kenya og Etiopien), og der vil være mulighed for at stille spørgsmål bagefter. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i infomødet, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Læs mere og find kontaktoplysninger på projektgrupperne: http://www.imcculand.dk/bliv-frivillig

 

Vi glæder os til at se dig!