Administrationen i Århus

Administrationsgruppen er, i tæt samarbejde med lokalsekretæren, Århus-afdelingens alvidende blæksprutte med fangearmene i berøring med alle IMCC’s undergrupper, bestyrelsen, fakultetets andre organisationer, og nye, gamle og kommende medlemmer at Danmarks største studenterorganisation.

Vores overordnede mål er, at skabe en god kontakt mellem undergrupperne, både lokalt og på tværs af byerne, at støtte et konstruktivt samarbejde mellem vores undergrupper og bestyrelsen samt at oplyse og viderebringe budskabet om en fantastisk organisation.

På lokalt plan afholder vi månedsmøder for alle IMCC’s undergrupper og interesserede én aften om måneden, og arrangerer ligeledes IMCC’s legendariske julefrokost og Sommerfest, samt IMCC-temabaren til lang fredagsbar på medicin.
I lokaladministrationen står vi endvidere for PR-fremstød for nye studerende og sørger for at lokalafdelingens kontor holdes kørende.
En meget vigtig opgave i adm. gruppen er, at varetage og løse opgaver og problemstillinger efterhånden som de opstår, således at vi altid har en velfungerende lokalafdeling med glade undergrupper og medlemmer.

Administrationsgruppen

Administrationsgruppen er en velfungerende og meget social gruppe som er bredt fordelt på semestrene, ligesom vi spænder vidt indenfor alder og erfaringsgrundlag.
Vi holder møder internt i gruppen mindst én gang om måneden, hvor vi får vendt nuværende og fremtidige aktiviteter og problemstillinger, samtidig med at vi nyder noget god mad, og får grinet en masse.

Er du en adm’er?

Er du glad for at tage ansvar, arrangere, koordinere, tænke kreativt eller har du en ide som kan gøre IMCC Århus til et endnu bedre sted, så er IMCC administrationsgruppen bestemt en mulighed for dig!
Hvert år på IMCCs lokale generalforsamling vælges der 8 medlemmer som skal sidde i administrationsgruppen, og hvis der ikke bliver fyldt ud dér, kan vi supplere op i løbet af året.
Arbejdet i gruppen er meget alsidigt of giver rig mulighed for medindflydelse inden for lokalafdelingen samt mulighed for at få kendskab til en masse undergrupper og de mennesker der lægger et formidabelt arbejde i IMCC.
Det er på ingen måde et must at man har været aktiv IMCC’er tidligere for at kunne være med i adm., tværtimod er det en god vej ind i organisationen, som giver rig mulighed for at stifte bedre kendskab til IMCC.
Kom op på kontoret i sekretærens åbningstid, eller skriv en mail til aarhus@imcc.dk for at få mere at vide. Du er også altid velkommen til vores månedsmøder og vores andre arrangementer!

Lokalsekretær

Hvis du har brug for hjælp til nogle af de praktiske opgaver i din gruppe, mangler der papir eller andet på kontoret eller har spørgsmål angående dit lokale IMCC er du altid velkommen til at lægge et smut forbi vores lokalsekretær Nana Mikkelsen i kontortiden, som ligger mandage fra 11-14 på anden sal i medicinerhuset.

Medicinerhuset
Ole Worms Allé, bygning 161
Universitetsparken
8000 Århus C

Lokalsekretær: Nana H. Mikkelsen

Tlf.: 86 19 36 65 (kun i kontortid)

Email: sekretaer.imcc.aarhus@gmail.com

Kontortid: Mandag 11-14

Uden for kontortid kan hun kontaktes på mail eller på tlf. 21 86 33 86

Kontaktoplysninger

Email til lokal Adm Århus: aarhus@imcc.dk

  • Formand:

Christian Mirian Larsen: christianmirian@redbarnetungdom.dk

  • Menige medlemmer:

Stine Hedegaard: Stine.frost.hedegaard@STUDMED.au.dk

Sarah Chehri: Sarah.chehri@gmail.com

Christine Petri Foged: Christinefoged@hotmail.com

Andreas gyldenkærne: Agyldenkaerne@gmail.com

Simon Andrup: Simon.andrup@gmail.com

Rasmus Møller Jørgensen: rmj1405@hotmail.com

  • Sekretær:
Nana H. Mikkelsen. Email:  sekretaer.imcc.aarhus@gmail.com

Landssekretariat: IMCC | Panum Institutet 9.2.2 | Blegdamsvej 3 B | 2200 København N | Tlf. 61 60 47 35 | Email: imcc@imcc.dk