TAMIDA (Tanzania)

Seksuel og reproduktiv sundhed i Tanzania

I TAMIDA tror vi på, at alle har ret til at kende deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Vi tror på, at vi gennem oplysning kan vi skabe bæredygtig sundhed for børn og unge. Vi arbejder for at udbrede viden om emnet i Tanzania, da det er et land hvor kendskab til sundhed og egne rettigheder er knappe.

Vores projekt

TAMIDA er et ligeværdigt partnerskabsprojekt mellem det danske IMCC og det tanzanianske TAMSA (Tanzanian Medical Students’ Association). Vi er en gruppe af engagerede studerende der gennem gensidig sparring støtter hinanden, hvilket gør at opgaverne i projektet bliver løst gennem et styrket fællesskab. I gruppen arbejder vi med:

  • Projektstyring, da vi gennem intern kapacitetsopbygning samt deltagelse i relevante kurser og konferencer kan gøre projektet bæredygtigt.
  • PR, da vi gennem promovering af og fortalervirksomhed for projektet kan skabe interesse for bæredygtigt arbejde og inddrage vigtige interessenter i vores projekt.
  • Økonomi, da vi gennem fundraising og budgetlægning kan finansiere de aktiviteter som understøtter vores visioner for projektet.

Disse kerneområder arbejder vi med for at udruste vores omkring 80 frivillige til at undervise børn og unge i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på skoler i Dar es Salaam.

Vi kan se, at vores arbejde gør en forskel. Inden vi begyndte vores undervisning på skolerne i 2014, var flere elever overbevist om, at de måtte ende deres venskab med en HIV-smittet kammerat, for ikke selv at blive smittet. I 2016 foretog vi en måling, hvor ca. 11% flere af de underviste elever havde lært, at de ikke bliver smittet gennem venskaber.

Projektets historie

I 2011 fik vi bevilget midler fra DUF til et Preparatory Study. I den anledning sendte vi to IMCC’ere af sted til Tanzania for at få de sidste dele af samarbejdet og projektet på plads.

Efter Preparatory Study var projektets fundament lagt, og da endnu et projektbesøg i Tanzania var veloverstået, startede hermed det 1-årige Pilotprojekt i 2012. Ved Pilotprojektets afslutning indsamlede vi data for at se, om vores indsats havde haft nogen effekt. Resultaterne var positive!

Dette gav os mod på at indgå i et 2-årigt partnerskabsprojekt, som vi fik bevilget midler til i foråret 2014 fra DUF.

Interesseret? Se mere om os herunder – eller kontakt os her.

Du kan også se mere om hvad det egentlig betyder at frivillig i TAMIDA her.

Vil du være med?

Hvis du er interesseret i at være med til at starte et helt nyt projekt op fra bunden, kan vi tilbyde et åbent miljø, hvor dine ideer kan påvirke udmøntningen af TAMIDAs projekter. Vi er en meget dynamisk og engageret gruppe, som går en spændende tid i møde, så kom glad!

Gruppen er på nuværende tidspunkt aktiv i Aarhus og København. Skriv til os for at høre nærmere om projektet, mødedatoer og lignende. Du kan kontakte os direkte pr. mail: tamida@imcc.dk – vi står altid til rådighed for at svare på spørgsmål, hvis du vil høre mere.

Hvornår mødes vi?

Vi mødes cirka en gang hver anden uge. På nuværende tidspunkt er vi ved at formulere forskellige dokumenter i forbindelse med planlægningen af vores projektrejse.

National aktivitetsleder:

  • Ditte Nørmark Andersen og Helena Rahbek Pedersen – email: tamida@imcc.dk