Sexekspressen

Om os

Sexekspressen er et frivilligt seksualoplysningsprojekt i København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg, der underviser i folkeskolens 7.-10. klasse, samt på efterskoler. Vores formål er at sikre unge et sundt forhold til deres seksualitet. Projektet har eksisteret siden 1998, og siden da har Sexekspressen undervist klasser over hele landet.

 

11065892_735939663171652_619864653495033493_n

Hvem er Sexekspressen?

Sexekspressen består af frivillige studerende, med en fælles interesse for sundhedsfremme og frivilligt arbejde, på tværs af studieretninger.

Vores frivillige gennemgår en intern undervisning, der giver dem et solidt, fagligt grundlag for at undervise i seksualundervisning. Sexekspressen arbejder hele tiden på at forbedre undervisningen af klasser, både ved videre intern uddannelse, samt faglige oplæg og diskussioner.

Alle ’sexperterne’ er studerende og har god mulighed for nå de unge i øjenhøjde. Samtidig kommer vi som eksterne ressourcepersoner, som eleverne ikke skal stå til regnskab for næste dag, hvilket vi håber skaber grundlag for åben dialog mellem de unge og vores undervisere.

Målgrupper

Sexekspressens målgruppe er primært skoleelever i 7.-10. klasse.

Seksualundervisning i folkeskolen skal ifølge ‘Ministeriet for børn og undervisning’ indgå under det obligatoriske sundhedsemne, som omfatter sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Emnet dækker over sundhed, vaner og livsstil og der skal undervises i emnet som en helhed gennem hele skoleforløbet.

I Sexekspressen ser vi os selv som et godt supplement til den øvrige seksualundervisning fortaget af lærere og sundhedsplejersker.

Udover den primære målgruppe vil Sexekspressen også kunne undervise andre unge f.eks. på ungdomsuddannelser.

Vil du være med?

Kunne du tænke dig at være frivillig i Sexekspressen?

Vil du gerne bestille Sexekspressen til din skole?

Få mere information eller bestil undervisning her.

Bliv Sexpert

Hvad gør vi?

Sexekspressen blev startet i København i 1998 og har siden bredt sig til både Odense, Århus, Aalborg og senest Esbjerg.

Sexekspressens hovedfokus er på undervisningen. De fleste underviser 1-3 gange pr semester. En undervisningsdag er fra kl. 8-14 og derudover skal man påregne et par timer til forberedelse, inden man skal ud og undervise.

Hvis man kun har lyst til at undervise og ikke deltage i det administrative arbejde, så er det helt okay og Sexekspressen behøver ikke at stjæle meget af ens tid.

Alle lokalafdelingerne plejer at holde et møde om måneden Alle er velkomne til møderne, også hvis man bare vil snuse til hvad vi laver. Kontakt din lokalafdeling for at finde ud af, hvornår næste møde finder sted!

Man kan også engagere sig i styregruppen og være med til at bestemme, hvilken retning Sexekspressen skal bevæge sig i. Vi plejer at holde ca. et styregruppemøde om måneden og så spiser vi som regel lidt mad sammen og hygger os bagefter.

 

14542434_1042230352542580_4817564758482457113_o

To gange om året arrangerer vi seminarer med underviserer udefra, som kommer og underviser os i prævention, kønssygdomme, homoseksualitet, kommunikation, og meget meget mere. Underviserne er som regel læger, psykologer, eller folk med særlige kompetencer inden for det område de underviser i.

Vi arrangerer også World AIDS dag på fakulteterne og rundt omkring i byen, hvor vi sætter fokus på HIV/AIDS samt samler penge ind til AIDS fonden.

Alle studerende på videregående uddannelser kan blive Sexperter. Der stilles ingen krav til hvilket semester man er på. Man skal blot have lyst til at undervise folkeskoleelever, samt sætte sig ind i de forskellige emner.

Interesseret i at høre mere, eller blive en del af Sexekspressen?

Du er altid velkommen til at kontakte os per mail – du kan finde vores kontaktoplysninger her.

National aktivitetsleder:

Økonomiansvarlig: 

International ansvarlig:

National ansvarlig for fundraising:

National ansvarlig for PR:

Lokale aktivitetsledere:

Lokale Facebook grupper:

Aalborg:
www.facebook.com/groups/125176774254104

Aarhus:
www.facebook.com/groups/243299502397273

Esbjerg:
www.facebook.com/groups/734477070020726

København:
www.facebook.com/groups/288070137950217

Du kan desuden finde mere information om os på vores gruppespecifikke hjemmeside:

 

Print